Videbæk

Vorgod-Barde får millioner til nyt sundhedshus: - Det er fuldstændigt vanvittigt

Vorgod-Barde Hallen bliver udbygget med et sundhedshus. Arkivfoto
Formanden for Vorgod-Barde Hallen, Jørgen Clausen, jubler. Klokken 12.00 fredag blev det offentliggjort, at Regeringen støtter det kommende sundhedshus med de ønskede 6,4 millioner kroner. Dermed er det sikkert, at sundhedshuset kommer.

VORGOD-BARDE: - Det er fuldstændigt vanvittigt. Det er virkeligt en dag, hvor man kan tage Ja-hatten på. Jeg havde håbet, fordi vi var den eneste ansøger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Men det er alligevel fantastisk. Og det er jo den gode historie, fordi vores nuværende læge allerede har en aftale med en ung, kommende læge, der er klar til at træde ind i sundhedshuset, når det står færdigt, siger formanden for Vorgod-Barde Hallen, Jørgen Clausen.

Regeringen offentliggjorde klokken 12.00 fredag, at der i år uddeles 209,5 millioner kroner til nye læge- og sundhedshuse i Danmark.

Sundhedshusene er en central del af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform, og de skal give patienterne kortere vej til en bedre behandling.

I alt var der indkommet ansøgninger for godt 930 millioner på 70 ansøgninger. 38 af ansøgningerne fik positiv svar i dag, men det var ikke alle ansøgere, der fik det fulde ansøgte beløb, som i Vorgod-Barde.

- På den nyligt afholdte generalforsamling i hallen, sagde Jørgen Clausen, at "man måtte væbne sig med tålmodighed". Men den tålmodighed blev altså ikke trukket til det yderste.

Medlem af Folketingets sundhedsudvalg, Venstres Thomas Danielsen, er glad for at sende millioner mod Vorgod-Barde.

- Vi ved, at det er lettere at tiltrække unge læger, hvis de ikke skal sidde alene. Og derfor vil pengene til et lægehus i området være med til at fremtidssikre et lokalt sundhedstilbud. Vi får meget for pengene, fordi der er faciliteter i forvejen. Derfor håber jeg, at man lokalt er tilfreds med, at vi sender hele det ansøgte beløb til Vorgod-Barde, siger han.

Det er planen, at det nye sundhedshus skal bygges i forlængelse af Vorgod-Barde-Hallen. Arkiv

Område i vækst

På generalforsamlingen kom det i øvrigt frem, at der har været et stort aktivitetsniveau med mange forskellige discipliner lige fra håndbold og yoga til e-sport, musikarrangementer og fællesspisninger.

Hallen er i god stand og har senest fået slebet gulvet. Det betyder også, at der er stor efterspørgsel til private arrangementer.

- Vi har en god fremdrift i hallen, og vi prøver at holde gang i mange ting. Det er nødvendigt i dag, at vi er meget bevidst om økonomi og at skabe nye brugere. Heldigvis er vi et område i vækst, og vi prøver i byen i øvrigt at få kommunen til at lave flere byggegrunde, fordi vi ikke har flere, fortæller Jørgen Clausen.

Vorgod-Barde Hallen holder endnu en generalforsamling, en ekstraordinær, på onsdag 8. maj. Det skyldes, at der skal foretages en vedtægtsændring, hvor man ønsker at udvide annonceringen af hallens aktiviteter, såsom generalforsamlingen, fra kun at være i lokale aviser til også at foregå på de sociale medier.

På generalforsamlingen var der valg til repræsentantskabet, som konstituerer sig i en bestyrelse ved den ekstraordinære generalforsamling.

Der er vist ingen tvivl om, at den ekstraordinære generalforsamling bliver ekstra festlig efter fredagens glade budskab, om at sundhedshuset bliver til noget.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Hvide Sande For abonnenter

Se billederne fra indvielsen af Danmarks største vindmøllepark

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce