Annonce
Kultur

Vores Smag: Bondegårdsæg med smag af vestkysten

INSPIRATIONEN:

Det er påske - og dermed højsæson for påskeæg. I Vestkystens Gårdbutik har vi egne påskeæg, som vi kalder Bondegårdsæg. De er lavet af en supergod marcipan med forskellige smagsvariationer. Blandt andet vestkystens helt egen knaldgule smagsbombe, havtorn - men også med mere eksotiske smagsnuancer som lakrids, nougat og rom.

Æggene sælges i æggebakker, og vi driller ofte børnene med, at de er fra egne høns, eller at de ikke er lette at slå ud på panden.

Annonce

OPSKRIFTEN:

En god marcipan blandes efter smag med: blendet frysetørret havtorn, blendet frysetørret hindbær, lakridspulver eller en god rom. Marcipanen trilles i ægge-facon og overtrækkes med god chokolade.

Vi bruger Callebaut-chokolade fra Belgien - kvaliteten af både marcipan og chokolade er alfa og omega for smagen.

Når æggene er overtrukket, kan de pyntes med ristede hasselnødder, lakridspulver, frysetørrede havtorn eller hindbær.

Temperering af chokolade efter Mette Blomsterbergs opskrift:

Mørk chokolade (ca. 50%) hakkes helt fint.

Varm lidt mere end halvdelen af chokoladen op i en skål over vandbad til 48-50° C (brug et termometer).

Kom den anden halvdel i en rimelig stor skål.

Kom to tredjedele af den smeltede, varme chokolade op i skålen til den usmeltede chokolade, og lad de to ’smelte’ naturligt sammen. Tilføj kun mere smeltet chokolade, hvis de to dele ikke smelter sammen. Målet er at sikre et blankt udseende og et sprødt knæk på chokoladen, når den bagefter stivner.

Opvarm aldrig denne nu tempererede chokolade. Stivner den for hurtigt, så tilføj en anelse mere af den smeltede del. Det er en rigtig god idé altid at sætte et tyndt lag af den tempererede chokolade af på et stykke bagepapir for at se, om den bliver pænt blank, inden du går videre.

Den optimale arbejdstemperatur for den færdigtempererede chokolade er 31-32° C. Overstiger den 34° C, er du nødt til at starte forfra med ny chokolade.

... OG DERTIL:

Vesterhavskaffen er en lokal gammel kaffeblanding fra Klitten, som blev solgt fra Lyngvig Købmandshandel. Kaffen er så mørkristet og af så god kvalitet, at den bruges både til espressokaffe, cafe latte og cappuccino.

Den smager himmelsk med et chokoladeæg til; måske mens man nyder solen i en lun lækrog udenfor.

God påske fra Vestkystens Gårdbutik.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce