Danmark

Vores hverdag bestemmes af det EU, vi ikke rigtig gider stemme om

Europa-parlamentet træffer beslutninger, der har betyding for, hvordan vores hverdag er skruet sammen. Alligevel er de europæiske vælgeres, også de danske vælgeres, interesse i valgene beskedne. Arkivfoto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Deltagelsen i valgene til Europa-Parlamentet har været konstant faldende. Absurd og paradoksalt, mener EU-eksperter, fordi den faldende valgdeltagelse er sket samtidig med, at parlamentets indflydelse på og betydning for vores alles hverdagsliv er vokset markant.

I snart tre år har vi få tudet ørerne fulde med daglige kaos-beretninger om brexit. Samtidig har flygtninge og migranter i stort antal bevæget sig mod og ind i Europa, hvortil kommer ankomsten af et globalt fænomen: klimaforandringerne.

Altsammen fælleseuropæiske anliggender, der formentlig mere end nogensinde tidligere har bragt EU ind i bevidstheden hos de fleste. Hvilket dog ikke nødvendigvis resulterer i, at vælgerne i Danmark og de øvrige EU-lande løber valglokalerne over ende, når der sidst i maj, i Danmark 26. maj, holdes valg til Europa-Parlamentet.

Det er der ellers god grund til, mener Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Europa-Parlamentet har en indflydelse, der bevæger sig på en meget stor skala, helt fra småtingsafdelingen til store værdipolitiske spørgsmål, fra regler om ingredienserne i madvarer og maling, regler for flyrejser og telefonsamtaler til ulandsbistand, klimaindsats og velfærds- og sociallove. Alt hvad parlamentet beskæftiger sig med har direkte konsekvenser for den måde, vi hver især lever på, siger hun.

Det mener også hendes kollega på Institut for statskundskab ved Aarhus Universitet professor Derek Beach. Ifølge ham befinder parlamentet sig milevidt fra dengang, da det var helt uden indflydelse og af den grund blev kaldt et Mickey Mouse-parlament, der mest havde karakter af aftrædelsesterapi for udtjente nationale parlamentarikere.

- I stort set al lovgivning har parlamentet en ufattelig vigtig rolle, og hvad man her beslutter sig for med hensyn til kommende reformer og fastlæggelse af politik på for eksempel asyl- og klimaområdet er af afgørende betydning. De parlamentarikere, der rangerer højt i partierne eller i de forskellige udvalg, har en kæmpe direkte indflydelse, og en formand for et udvalg inden for et givent område har langt større indflydelse end en dansk minister inden for samme område. I det lys er der bestemt ingen grund til at se det kommende valg til Europa-Parlamentet som et ligegyldigt valg, siger Derek Beach.

Mens 100 journalister på Christiansborg beskæftiger sig indgående med en omfartsvej i Mariager, så sidder der kun omkring ti danske journalister i Bruxelles og skal favne EU-lovgivning og alle EUs institutioner og forresten også NATO, der også har hovedsæde i byen, foruden at de også kastes ud i dækningen af stormfloder og nyheder fra diverse europæiske kongehuse. På den baggrund har EU i hvert fald ikke vundet kampen om folks opmærksomhed

Marlene Wind, professor og EU-ekspert

Meget at skulle have sagt

Stort set eneste forskel på Europa-Parlamentet og et nationalt parlament er, at det ikke har lovgivningsinitiativ. Det kan kun vedtage, forkaste eller ændre de lovforslag, der kommer fra EU-Kommissionen.

- Det kan umiddelbart godt se ud som en indskrænkning. Bag den ordning ligger et ræsonnement, som forekommer ret fornuftigt, nemlig at et europæisk parlament med lovgivningsinitiativ let går hen og bliver en forsamling, hvor nationale særinteresser sætter dagsordenen og hindrer et fælleseuropæisk sigte, siger Derek Beach.

I daglig praksis har parlamentet i realiteten også stor indflydelse på lovforslagenes tilblivelse i kommissionen, mener seniorforsker Maja Kluger Dionigi fra Tænketanken Europa.

- Hvis man tager et eksempel som handelsaftaler, har parlamentet formelt set kun retten til at vende tommelen op eller ned. Men reelt er parlamentet inddraget meget intensivt i kommissionens forberedende arbejde med tæt information og mødeaktivitet. Så selv på områder, hvor parlamentet slet ikke er medlovgiver, har det meget at skulle have sagt, siger Maja Kluger Dionigi.

Omfartsveje eller EU-politik

Tidligere blev medlemmerne af Europa-Parlamentet udpeget af de nationale parlamenter, men siden 1979 er de hvert femte år blevet valgt af befolkningerne i medlemslandene. Siden da er parlamentets magt og indflydelse vokset - samtidig med at valgdeltagelsen konsekvensen er faldet hen over årene. Ved det seneste valg blev en foreløbig bundrekord sat med en valgdeltagelse på 42,6 procent. Marlene Wind og Derek Beach kalder udviklingen paradoksal, Maja Kluger Dionigi bruger ordet absurd.

- Siden 1979 er der tale om et fald på omkring 20 procentpoint. Tager man de nyeste medlemslande fra Central- og Østeuropa ud af ligningen, er faldet på syv - men det er stadig et fald, der slet ikke flugter med Europa-Parlamentets vigtighed og direkte betydning for vælgerne. Det er absurd og ret uforståeligt, siger hun.

Marlene Wind har svært ved at pege på en entydig forklaring.

- For de østeuropæiske vælgere gælder det, at de før jerntæppets fald havde et halvt århundrede uden konsoliderede demokratier. Al forskning viser, at demokratiet endnu ikke er dagligdags praksis i disse lande, og det spiller selvsagt også ind, når vi skal vælge Europa-Parlamentet, siger hun.

Det forklarer bare ikke den lave valginteresse i resten af EU. Det gør muligvis oplysningsniveauet, og i den sammenhæng spiller medierne en rolle, mener Marlene Wind.

- Det er tankevækkende, at mens 100 journalister på Christiansborg beskæftiger sig indgående med en omfartsvej i Mariager, sidder der omkring ti danske journalister i Bruxelles og skal favne EU-lovgivning og alle EU's institutioner og forresten også NATO, der har hovedsæde i byen, foruden at de også kastes ud i dækningen af stormfloder og nyheder fra diverse europæiske kongehuse. På den baggrund har EU i hvert fald ikke vundet kampen om folks opmærksomhed, siger Marlene Wind.

Derek Beach hæfter sig også ved paradokset i faldende valgdeltagelse og parlamentets stigende betydning for vælgerne.

- Geografien spiller selvfølgelig også ind, for der er mentalt langt til Bruxelles. De normer og det engagement, der gælder, når danskerne går til folketingsvalg, følger ikke med over på den europæiske scene. De senere år har man konstateret en faldende politisk interesse. Den udvikling slår nok endnu mere igennem, når det handler om EU, siger han.

Den gennemsnitlige valgdeltagelse på 42,6 procent ved EU-valget i 2015 dækker over store nationale udsving. I Slovakiet var stemmedeltagelsen helt nede på 13 procent, mens den var på næsten 90 i Belgien. I Danmark var den på 56,3 procent, væsentligt under stemmeprocenten til folketingsvalgene, i 2015 lå den på 85,9.

- Her skal man huske på, at i enkelte lande, for eksempel i Belgien, har borgerne stemmepligt og risikerer bøder, hvis ikke de stemmer. Men bortset fra det, er der tale om store udsving. Men i nogle lande oplever man også relativt lav deltagelse i de nationale valg på grund af særprægede valgsystemer, som folk ikke bryder sig om og derfor ikke gider deltage i, Storbritannien for eksempel. I EU-sammenhæng spiller det givetvis også ind, at nogle lande er så nye i flokken, at vælgerne endnu ikke rigtigt har opdaget, at der er noget, der hedder Europa-arlamentet, siger Derek Beach.

Valg til Europa-parlamentet

EU-landene har 512 millioner borgere. Alle over 18 år, i Østrig 16 år, kan i perioden 23.-26. maj i år vælge de næste fem års medlemmer af Europa-parlamentet. I Danmark afvikles valget søndag 26. maj.

De kommende parlamentarikere bliver valgt for alle fem år; der kan ikke udskrives nyvalg undervejs.

De direkte valg til Europa-parlamentet blev indført i 1979. Før da blev parlamentsmedlemmerne udpeget af de nationale parlamenter.

Europa-parlamentets magt og beføjelser er vokset markant gennem årene. Samtidig er vælgernes interesse dalet betydeligt.

I 1979 var den europæiske valgdeltagelse på 61,99 procent. Ved hvert af de følgende valg er den faldet. Ved det seneste valg, i 2014, var deltagelsen på 42,61 procent. Slovakiet lå lavest med 13 procent, Belgien, hvor der er valgpligt, højst med knap 90 procent.

I Danmark er valgdeltagelsen vokset set over hele perioden, men med både op- og nedgange ved de enkelte valg: 1979: 47,82 pct. - 1984: 52,38 pct. - 1989: 46,17 pct. - 1994: 52,92 pct. - 1999: 50,46 pct. - 2004: 47,80 pct. - 2009: 59,54 pct. - 2014: 56,32 pct.

Vækket af brexit

Det store spørgsmål er, om det kommer til at forholde sig anderledes ved dette års EU-valg.

- Nærdødsoplevelsen med brexit kan få pro-europæiske vælgere til at møde op i større antal end tidligere. Men vi ved også, at EU-utilfredsheden er udbredt mange steder, for eksempel i Italien og i Spanien, der følte sig meget alene i flygtninge- og eurokriserne. Den slags kan udløse den modsatte reaktion hos de utilfredse: "Vi gider ikke stemme til det lort." Hvis det får de to udfald, kan det få som resultat, at de etablerede partier oplever fremgang, og de EU-kritiske modgang. Det er noget, der gør dette valg virkelig spændende, siger Derek Beach.

Samtidig med at vi snart skal til EU-valgurnerne, har meningsmålerne haft travlt. Og uanset, hvad den europæiske scene har budt på af kriser og genvordigheder, står det klippeklart, at danskernes opbakning til EU-projektet aldrig har været så høj, som den er nu.

- Det gælder imidlertid ikke kun i Danmark, EU-opbakningen er vokset markant i alle landene. Der kan være mange grunde til det, men ingen tvivl om, at brexit har været et wakeupcall for mange. Det kan gøre noget ved engagementet i EU-spørgsmålet, men om det får flere til at afgive deres stemme er en anden sag, siger Maja Kluger Dionigi.

Europaparlamentet har ikke lovgivningsinitiativ, men til gengæld overordentlig stor indflydelse på stort set alt, der besluttes i EU. Arkivfoto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix
0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce