Biler

Volvo trækker i panser og brynje

Den tungest VR8-armerede Volvo XC90 er forstærket, så den kan modstå eksplosioner og skud 360 grader rundt. Foto: Volvo
Det svenske bilmærke er klar til at levere pansrede XC60- og XC90-modeller, hvor de tungest armerede kan modstå eksplosioner og skud i en vinkel på 360 grader rundt.

Selv om Volvo er kendt for at lave solide biler, har du næppe tænkt på, at det svenske mærke vil optræde med flere modeller som pansrede køretøjer. Det er ikke desto mindre tilfældet med en ny serie biler, Volvo netop har løftet sløret for.

Det gælder de høje XC60 og XC90 SUV-modeller, hvor den sidste også bygges som tungt armeret pengetransport i den sværeste VR8-bestykning, der kan modstå skud 360 grader rundt fra en række typer våben og sprængstoffer. Begge bygges også med lidt lettere armering, som er tiltænkt folk, der skal fragtes under særlig beskyttelse. Kunder findes her bl.a. blandt sikkerhedsfirmaer, politi og diplomatiet, men også blandt private. Det er alle folk, som kræver beskyttelse enten på grund af deres person eller de geografiske forhold, lyder det.

Pansring

Der findes en række standarder for pansrede biler. BRV2009 omfatter ballistiske test, som fordrer, at bilen skal kunne modstå skud fra en række våben 360 grader rundt. ERV2009 betyder, at bilen skal kunne klare en vis mængde sprængstof fra en given afstand.

Armering vejer 1400 kg

Stephan Green, som er marketingdirektør hos Volvo Cars Special Vehicles, uddyber:

- Med disse biler kan vi tilbyde høj sikkerhed til folk, der kræver forhøjet beskyttelse. Med den armerede XC90 har vi en bil, der giver et højt niveau af beskyttelse, samtidig med at bilen fortsat har dens grundlæggende egenskaber, siger han.

Den tungt armerede XC90 bygger på en T6 AWD-model, som er produceret på fabrikken i svenske Torslanda og har en firecylindret motor på 310 hk. Den sidste store opgradering sker hos det tyske firma TRASCO Bremen GmbH., som har specialiseret sig i den type opbygninger. Her kan man leve op til de standarder og ballistiske krav, som stilles i det her specielle hjørne af bilindustrien.

Stålarmeringen er 10 mm kraftig, mens glasset er op til 50 mm tykt. Begge deler vejer 1400 kg, så XC90 med den tunge overfrakke trykker med 4490 kg på badevægten, når der er fem personer om bord. Derfor er fjedre og bremser opgraderede.

- Produktionen foregår med stor akkuratesse for at leve op til de ekstremt høje krav, der stilles til den her klasse af sikkerhedsprodukter. Alle kunderne har særlige krav, som betyder, at hver bil håndbygges. Samtidig skal armeringen indpasses så diskret, at det er svært at skelne bilen fra en standard XC90, siger Stephan Green.

Klar fra i år

Ifølge udenlandsk motorpresse vil bilerne have selvstændigt brandslukningssystem i motorrummet og en skjult flugtlem i bunden, mens prisen menes at være fra omkring fire mio. kr. ab. fabrik.

De første tungt armerede Volvo CX90-modeller bliver leveret i slutningen af året. De lettere armerede biler bygger ligeledes på XC60 T6 AWD og XC90 T6 AWD, som er i Inscription-versionerne og er biler, der især er tiltænkt de europæiske og latinamerikanske markeder.

Køretøjerne bliver ombygget i Brasilien, hvor man har stor erfaring med den slags biler. De beskyttes ballistisk, så de kan klare skud fra håndvåben. Armeringen betyder her en ekstra vægt på 250 kg, så affjedring og bremser bliver også forstærket her. Her er udgangspunktet, at bilerne i store træk beholder de oprindelige køreegenskaber. Produktionen af de lidt lettere armerede biler starter i første halvdel af 2020.

Det er få bilmærker, som har pansrede køretøjer i programmet. Mercedes, BMW og Audi er dog selvsagt nogle af disse.

Armeringen med forstærkede stålplader og vinduer betyder, en ekstravægt på 1.400 kg., så XC90’eren har forstærkede fjedre og bremser. Foto: Volvo
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce