Annonce
112

Vold på havnen: 27-årig varetægtsfængslet i fire dage

Retten i Herning lukkede dørene, da den 27-årige mand fra Esbjerg skulle afhøres om overfaldet på to betjente natten til søndag. Foto: Mads Dalegaard
Mandens kæreste måtte ikke høre hans forklaring til grundlovsforhøret, hvor anklageren ønskede fire ugers varetægtsfængsling.

HVIDE SANDE/HERNING: Politiet har fortalt detaljeret om weekendens overfald på to betjente på Nordhavnskajen i Hvide Sande, men den 27-årige mands egen forklaring om, hvad der skete, bliver ikke tilgængelig for offentligheden på nuværende tidspunkt.

Den 27-årige esbjergenser er sigtet for at have overfaldet to betjente, der kom til det skib, som manden og hans kæreste overnattede på efter en julefrokost i Hvide Sande.

Ifølge politiet fik den ene betjent en knytnæve i ansigtet, mens den anden blev taget i et halsgreb, som den 27-årige først gav slip på, da han fik et slag med en politistav i panden. Slaget gav ham en blødning i hovedet, der sendte ham på sygehuset til observation i halvandet døgns tid.

Da den 27-årige mand, der søndag blev fængslet in absentia ved retten i Herning, var frisk til at fortælle sin version til en dommer mandag eftermiddag, kom anklageren med et ønske om at få lukket dørene. Årsagen er, at den 27-årige mands kæreste mødte op i retten i Herning og ville overvære grundlovsforhøret.

Annonce

Kærede kendelse

Men da kvinden er et potentielt vidne, kan hun afstemme sin egen forklaring efter hans, sagde anklageren, der derfor ønskede at holde forklaringen bag de lukkede døre.

Forsvareren protesterede med blandt andet den begrundelse, at kvinden, der er kæreste og bor med manden og deres fælles barn, slet ikke behøver at udtale sig i en retssag, netop for hun er kæreste med den 27-årige.

Dagbladet protesterede ligeledes, men dommeren valgte at følge anklagerens ønske, så både kvinden, den øvrige familie og Dagbladet måtte forlade retssalen.

Resultatet af dagens grundlovsforhør blev, at den 27-årige skal sidde varetægtsfængslet foreløbig indtil på fredag. Ifølge forsvarer Rene Knudsen mente dommeren, at det var rigeligt med tid for politiet til at afhøre de få vidner, der mangler at blive udspurgt om hændelsen natten til søndag. Anklagemyndigheden har dog kæret kendelsen til Vestre Landsret, da man ønskede fire ugers varetægtsfængsling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce