Annonce
Ringkøbing-Skjern

Vognmand advarer mod pludseligt ønske om en motortrafikvej

Poul Jørgensen, der indtil for nylig var formand for vognmænden i Midt- og Vestjylland, advarer mod at åbne en debat om en motortrafikvej mellem Ringkøbing og Herning. Arkivfoto: Finn Bjerremand Andersen
Vognmand Poul Jørgensen undrer sig over, at Vestjyllands Andel nu kaster grus i maskineriet ved at ønske sig en motortrafikvej i stedet for den 2+1-vej, som både politikere og erhvervsliv har arbejdet målrettet for i årevis. Desuden duer en motortrafikvej slet ikke, siger vognmanden.

Ringkøbing-Skjern: Poul Jørgensen, der er selvstændig vognmand og netop afgået formand for sine midt- og vestjyske kolleger, var ved at få kaffen galt i halsen, da han i mandagsavisen kunne læse, at grovvareselskabet Vestjyllands Andel foretrækker en helt ny motortrafikvej i stedet for en opgradering af landevejen mellem Ringkøbing og Herning til en 2+1-vej.

Ifølge selskabet vil det være en mere fremtidssikret løsning.

- Jeg forstår slet ikke behovet for at smide grus i maskineriet. Nu har vi gennem mange år ønsket os en 2+1-vej, og der er sat penge af til en forundersøgelse. Så går det ikke, at man går ud med en helt anden melding. Vi ved alle sammen, at vi er nødt til at tale med én stemme overfor politikerne i København. Hvis der opstår tvivl om vores ønske, så risikerer vi slet ikke at få noget, siger Poul Jørgensen.

Vognmanden undrer sig ikke bare over timingen for Vestjyllands Andels nye vejønske, men også over, at grovvareselskabet mener, at en motortrafikvej skulle være en bedre løsning.

- Motortrafikveje er for mig at se ikke nær så trafiksikre som en 2+1-vej, som jeg har kørt meget på i Sverige. Når bilisterne ved, at der kommer en strækning med to spor, så undgår man hasarderede overhalinger. Jeg har snakket med en to-tre vognmænd, som har samme opfattelse. En 2+1-vej er den bedste løsning for os, hvis vi ikke skal have en motorvej, siger Poul Jørgensen.

Poul Jørgensen er dog enig med Vestjyllands Andel i én ting: Han ville også gerne have, at der blev lavet en helt ny linjeføring, så der ikke blev pillet ved den eksisterende landevej mellem Ringkøbing og Herning. Han er dog på det rene med, at det nok bliver ved ønsketænkningen at få anlagt en ekstra vejstrækning i området, og derfor opfordrer han erhvervslivet til at holde fast kravet om 2+1-vejen, som man har været enig om så længe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce