Annonce
Sport

VM-jokeren Rej frygtede en brækket næse

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mia Rej fik en blodig VM-debut og gennemlevede nogle nervøse minutter, hvor hun frygtede en brækket næse.

Med tre mål fik Mia Rej en fin VM-debut, da håndboldkvinderne besejrede Holland med 27-24. Men hun frygtede undervejs, at den første VM-kamp også ville blive den sidste i denne omgang.

Hun havde kun været på banen i få minutter, da hun fik et slag over næsen. Kort efter gik hun i omklædningsrummet med blodet silende, og den 29-årige bagspiller gennemlevede nogle nervøse minutter.

- Jeg var mega bange for at den var brækket. Jeg vidste jo godt, at det så ville være forbi, før det egentlig var kommet i gang.

- Jeg var lige ved at blive uvenner med lægen. "Er den brækket", råbte jeg. Men vi tror ikke, at der er sket noget med næsen. Jeg har fået en flænge, der nok skal sys senere, og det er vist det.

Hun har været med i Japan som reserve, men blev mandag morgen hentet ind i den danske VM-trup som afløser for Simone Böhme.

Beskeden fik hun af landstræner Klavs Bruun Jørgensen klokken to natten til mandag.

- Først sagde han, at de overvejede at sætte mig ind, og at jeg ville få besked ved morgenmaden. Men en time senere bankede de på igen og fortalte, at nu havde de besluttet sig.

- Jeg sov faktisk fint. Selvfølgelig var jeg glad, men det er også trist, når det er på en andens bekostning. Også når hun ikke er skadet, siger Mia Rej.

Hjemme i København Håndbold er hun suveræn ligatopscorer med 102 mål i 13 kampe i efteråret.

Og hun fik mod Holland demonstreret, at målnæsen ikke har taget skade af den blodige flænge.

- Vi havde ikke talt om, at jeg skulle gøre noget specielt. Jeg skulle spille, som jeg plejer at gøre, siger Mia Rej, som fandt ind i et godt samarbejde med sin tidligere klubkammerat Anne Mette Hansen.

- Jeg har spillet sammen med "AM" tidligere, og vi har trods alt en eller anden timing. Mie Højlund faldt også godt ind i spillet, siger Mia Rej.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce