Annonce
Tarm

VM-finalist glæder sig til at prøve talentet af i New York

Jonas Colkær Thomsen fra Tarm er i disse dage i New York for at kæmpe med om titlen som verdensmester i comuterspillet Fortnite. På billedet er han netop ankommet til USA. Privatfoto.
18-årige Jonas Colkær Thomsen fra Tarm skal i den kommende weekend dyste med om millionpræmier i VM-finalerne i skydespillet Fortnite.

En god søndag for mig er en dag, hvor jeg placerer mig højt i en turnering. De sidste 12 søndage har der været finaler i turneringer, og det eneste, som jeg fokuserer på de dage, er at placere mig højt i de forskellige turneringer.

Hvis jeg får en udenbys gæst på besøg, så vil jeg helt klart vise vedkommende ... Jonas Colkær er i skrivende stund allerede stukket af sted til New York for at kæmpe om VM-titlen i Fortnite. Inden take-off nåede han ikke at svare på spørgsmålet her, som er ét af de faste spørgsmål til Dagbladets Her & Nu-gæster. Men hvis vi give et bud, så kunne Jonas måske godt finde på at vise sin gæst en spændende dyst på sin computerskærm.

Mit seneste besøg i en kirke var til min nevøs dåb for cirka tre år siden.

Hvis jeg bliver bedt om at vælge en sang på en karaokebar, så skal det være én der er nogenlunde nem at synge med på, og som mange kender. Så tror jeg ville vælge "Wannabe" med Spice Girls eller "What Makes You Beautiful" med One Direction eller "Baby" med Justin Bieber, da ALLE kender dem og nogenlunde kan teksten.

Hvis jeg ud af det blå vinder 50.000 kroner til en drømmerejse, så vil jeg enten tage til Las Vegas, Cuba eller Egypten, da det er nogle af de steder jeg gerne vil prøve at rejse hen.

Hvis jeg kunne få en middagsaftale med en kunstner, skulle det være ... Hvis jeg skulle vælge en fra Danmark, så skulle det nok være Bro, men hvis man kunne vælge udenlandsk, ville det nok være Ariana Grande / Post Malone.

Næste uge ser jeg frem til at varme op til verdensmesterskaberne i Fortnite sammen med min organisation Eleven Gaming i New York. Det vil forhåbentlig give et spark mod førstepladsen.

Annonce
En god søndag for mig er en dag, hvor jeg placerer mig højt i en turnering. De sidste 12 søndage har der været finaler i turneringer, og det eneste, som jeg fokuserer på de dage, er at placere mig højt.

Jonas Colkær Thomsen

ALDER: 18 år

PRIVAT: Single

PROFESSION: Professionel Fortnite Spiller for Eleven Gaming

HJEMBY: Tarm

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce