Debat

Vismandsrapport skaber forvirring om besparelser

Tal: De Økonomiske Råd, også kaldet vismændene, har været i medierne med et budskab som rammer lige ned i liberale politikeres drømme: Øgede offentlige bevillinger til gymnasierne har ikke kunnet måles i lavere frafald, højere gennemsnit eller øget overgang til videregående uddannelse.

Desværre sidestiller vismandsrapporten forskellige tidsperioder og usammenlignelige økonomiske forhold, og åbner derved mulighed for, at politikere kan konkludere, at vismændene giver grønt lys for yderligere besparelser – også selv om vismændene her i avisen advarede om, at man ikke automatisk kan drage den konklusion.

Rapporten dækker perioden fra 2007-2016, og ser på overgangen til selveje (i 2008). Vismændene konstaterer, at uanset om selvejet stillede gymnasierne bedre eller dårligere økonomisk, end før det blev indført, så oplevede ingen af dem markante forandringer i deres resultater i forhold til de tre nævnte parametre.

Rapporten tager ikke højde for, at gymnasierne i den periode oplevede elevtilgang, og dermed fik en bredere elevskare ind. Det var flere elever fra uddannelsesfremmede hjem og flere elever med indvandrerbaggrund, kort sagt en elevskare der havde brug for lidt mere nursing, og lidt mere støtte til at klare sig igennem uddannelsen.

Gymnasierne tog udfordringen på sig, og lykkedes med at forhindre øget frafald, selv om man løftede en større social opgave end før og uddannede en større andel af ungdomsgenerationerne. Det kan forklare, hvorfor flere penge pr. elev ikke gav målbart bedre resultater.

På samme måde kan de udeblevne negative konsekvenser af færre penge til nogle gymnasier forklares med, at øget elevtilgang har givet stordriftsfordele.

Rapporten dækker perioden før omprioriteringsbidraget pålagde gymnasierne at spare to pct. om året. Siden 2016 er der skåret to mia. kr. af gymnasiernes budgetter, og det kan mærkes i klasseværelset. Det svarer til et fald på over 10.000 kroner pr. elev på få år, og gymnasiernes aktuelle økonomiske udfordringer er yderligere forværret af, at besparelserne mange steder falder sammen med dalende elevtal, og derfor gør omprioriteringsbidraget ekstra ondt.

Hidtil har gymnasierne kunnet opretholde en høj kvalitet på uddannelserne, fordi rektorerne har slået knuder på sig selv for at finde besparelser alle andre steder end på undervisning. Men det kan ikke blive ved. Siden jul har landets gymnasier fyret 291 lærere, og først fra næste skoleår ser vi effekterne af den seneste sparerunde.

Derfor er det lige lovligt nonchalant at sammenholde effekten af økonomiske udsving i perioden 2007-2016 med de massive besparelser, gymnasierne har været underlagt siden 2016, og sige, at fordi man ikke kan se en tydelig effekt af besparelser frem til 2016, så vil de voldsomme besparelser, vi har oplevet i de senere år, også gå upåvirket hen over eleverne.

Færre lærere betyder, at hver lærer skal undervise flere elever, og det giver mindre tid til feedback, mindre tid til at høre den enkelte elev og rette vedkommendes stile, matematikafleveringer og fysikrapporter. Kort sagt mindre tid til at klæde eleven på til at blive så dygtig, som han eller hun kan. Fortæl mig, at det ikke får en betydning for undervisningskvaliteten!

Birgitte Vedersø
0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger