Debat

Vismandsrapport skaber forvirring om besparelser

Tal: De Økonomiske Råd, også kaldet vismændene, har været i medierne med et budskab som rammer lige ned i liberale politikeres drømme: Øgede offentlige bevillinger til gymnasierne har ikke kunnet måles i lavere frafald, højere gennemsnit eller øget overgang til videregående uddannelse.

Desværre sidestiller vismandsrapporten forskellige tidsperioder og usammenlignelige økonomiske forhold, og åbner derved mulighed for, at politikere kan konkludere, at vismændene giver grønt lys for yderligere besparelser – også selv om vismændene her i avisen advarede om, at man ikke automatisk kan drage den konklusion.

Rapporten dækker perioden fra 2007-2016, og ser på overgangen til selveje (i 2008). Vismændene konstaterer, at uanset om selvejet stillede gymnasierne bedre eller dårligere økonomisk, end før det blev indført, så oplevede ingen af dem markante forandringer i deres resultater i forhold til de tre nævnte parametre.

Rapporten tager ikke højde for, at gymnasierne i den periode oplevede elevtilgang, og dermed fik en bredere elevskare ind. Det var flere elever fra uddannelsesfremmede hjem og flere elever med indvandrerbaggrund, kort sagt en elevskare der havde brug for lidt mere nursing, og lidt mere støtte til at klare sig igennem uddannelsen.

Gymnasierne tog udfordringen på sig, og lykkedes med at forhindre øget frafald, selv om man løftede en større social opgave end før og uddannede en større andel af ungdomsgenerationerne. Det kan forklare, hvorfor flere penge pr. elev ikke gav målbart bedre resultater.

På samme måde kan de udeblevne negative konsekvenser af færre penge til nogle gymnasier forklares med, at øget elevtilgang har givet stordriftsfordele.

Rapporten dækker perioden før omprioriteringsbidraget pålagde gymnasierne at spare to pct. om året. Siden 2016 er der skåret to mia. kr. af gymnasiernes budgetter, og det kan mærkes i klasseværelset. Det svarer til et fald på over 10.000 kroner pr. elev på få år, og gymnasiernes aktuelle økonomiske udfordringer er yderligere forværret af, at besparelserne mange steder falder sammen med dalende elevtal, og derfor gør omprioriteringsbidraget ekstra ondt.

Hidtil har gymnasierne kunnet opretholde en høj kvalitet på uddannelserne, fordi rektorerne har slået knuder på sig selv for at finde besparelser alle andre steder end på undervisning. Men det kan ikke blive ved. Siden jul har landets gymnasier fyret 291 lærere, og først fra næste skoleår ser vi effekterne af den seneste sparerunde.

Derfor er det lige lovligt nonchalant at sammenholde effekten af økonomiske udsving i perioden 2007-2016 med de massive besparelser, gymnasierne har været underlagt siden 2016, og sige, at fordi man ikke kan se en tydelig effekt af besparelser frem til 2016, så vil de voldsomme besparelser, vi har oplevet i de senere år, også gå upåvirket hen over eleverne.

Færre lærere betyder, at hver lærer skal undervise flere elever, og det giver mindre tid til feedback, mindre tid til at høre den enkelte elev og rette vedkommendes stile, matematikafleveringer og fysikrapporter. Kort sagt mindre tid til at klæde eleven på til at blive så dygtig, som han eller hun kan. Fortæl mig, at det ikke får en betydning for undervisningskvaliteten!

Birgitte Vedersø
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce