Det er ikke nemt for 23-årige Lotte Hjortshøj fra Thy eller for unge som hende...
Hun har valgt at blive boende i Hurup, mens hun uddanner sig til fysioterapeut i Holstebro, og det opfattes åbenbart af nogle som så mærkværdigt og endda provokerende, at hun igen og igen må forsvare sit valg.
For hvis man er et ungt menneske, og man bliver boende på fødeegnen i Udkantsdanmark i det miljø, man er vokset op i, må man jo være en sølle taber, ikke sandt? Så må man være lidt til en side og måske endda en smule tilbage. Som minimum må man være temmelig fantasiforladt og uden fremdrift.
Eller noget...
Det er egentlig lidt spøjst. Vi lever i en tid, der konstant bræger dydigt om behovet for 'inklusivitet', 'tolerance', 'forståelse' og den slags. Men når det drejer sig om unges livsvalg, har vi i virkeligheden nogle ret håndfaste stereotype forestillinger.
Så forventes de, når de når en vis alder, at bryde op fra deres vemodige hjemstavn og drage øst på til en af de store universitetsbyer, hvor de får en globalt orienteret uddannelse og deltager i det internationalt standardiserede ungdomsliv, der har en forbløffende ensartethed, uanset hvor på kloden storbyen befinder sig.
Når det drejer sig om unges livsvalg, har vi i virkeligheden nogle ret håndfaste stereotype forestillinger.
Der er ingen grund til at romantisere livet på landet og i udkanterne. Denne lederskribent er selv vokset op der og fulgte tendensen til at drage mod øst, da han var ung. Men den manglende forståelse og i værste fald åbenlyse intolerance over for valg om at blive boende, hvor man kommer fra, er utiltalende.
Mennesker er alle forskellige, og det gælder også unge mennesker. Der kan være mange grunde til at blive boende på fødeegnen, og de er fuldt ud lige så legitime som trangen til at komme væk og ud.
Det siges, at der er en ny tendens til, at unge og yngre familier slår sig ned i 'udkanterne'; med de absurde priser på boliger, og den stigende trængsel og alarm, der er i storbyerne, kan det næppe undre.
Men vil vi holde liv i liv i Danmark uden for storbyområderne, kan vi jo begynde med at vise forståelse for unge som Lotte Hjortshøj og respektere hendes valg.
