Annonce
Erhverv

Virksomheder på Aarhus havn vil sammen reducere energi- og ressourceforbrug

Op mod 15 virksomheder på Aarhus Havn deltager foreløbig i projektet om at skabe bedre miljø og bundlinje. 60-80 procent af al CO2udledning og andre emissioner fra lokal afbrænding fra industriens processer i Aarhus Kommune sker på Aarhus Havn. Foto: Max Rosborg
Aarhus Havn, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har igangsat et samarbejde med at få cirkulær økonomi og energieffektivisering til havnens virksomheder. Samarbejdet skal hjælpe virksomhederne med at udnytte hinandens ressourcer til gavn for både klimaet og bundlinjen.

AARHUS: Et nyt projekt på Aarhus havn vil gentænke energi- og ressourcesystemerne og dermed realisere store potentialer for besparelser og en mere bæredygtig forretningsgang.

Aarhus Havn, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har sammen igangsat et samarbejde, der skal understøtte havnens virksomheder med at fremme cirkulær økonomi og energieffektivisering.

- Formålet med projektet er at identificere nogle områder, som har potentiale til at løfte noget af den grønne dagsorden. Både i forhold til klima, men også i forhold til hvordan Aarhus som by bliver mere bæredygtig og en dejlig by at bo i, siger Uffe Vinther Kristensen, udviklingskonsulent for industrien i sekretariatet for klima og grøn omstilling under Aarhus Kommune.

Målet er at få virksomheder på Aarhus havn til at arbejde sammen under bæredygtige initiativer. Arbejdet skal munde ud i en række relevante projekter, der kan forbedre bæredygtighed og arbejdsgange på havnen. Hvert projekt har sit eget beslutningsgrundlag, så de involverede virksomheder kan træffe deres egne beslutninger i forhold til investeringer.

Annonce

Cirkulær økonomi på Aarhus Havn

Projektet for cirkulær økonomi og partnerskaber på Aarhus havn er sat i gang af Aarhus Havn, Aarhus Vand og Aarhus Kommune.

Aarhus Havn har cirka 150 virksomheder.

Indtil videre er 15-20 virksomheder med i projektet.

Ind i det 21. århundrede

Hele idéen i samarbejdet er at gøre arbejdet på havnen og virksomheder imellem mere effektivt og klimavenligt.

- Den ene mands affald er den anden mands guld. Vi skal finde de steder, hvor energien kan bruges igen eller på en anden måde. For eksempel hvor overskudsvarme fra én virksomhed kan bruges et andet sted, siger Rasmus M. Jakobsen, adm. direktør i Transition.

- Projektet har to niveauer, siger direktøren.

Det ene er det helt konkrete arbejde med at kortlægge, hvor energi eller materialer kan benyttes et andet sted. Det andet er det mere overordnede niveau på projektet.

I mere end 1000 år har der været et samarbejde mellem by og havn i Aarhus. Fra vikingetiden til det 20. århundrede trak havnen handel og industri til byen.

- Nu er der behov for at trække havnen ind i det 21. århundrede, siger Rasmus M. Jakobsen.

Store muligheder

Kathrine Brejnrod er civilingeniør og energirådgiver hos Transition. Hun er konsulent på opgaven og bidrager med ekspertviden i forhold til kortlægning af virksomhedernes arbejde og flow af materialer og rådgiver samtidig om energiforbedringer på projektet.

Transition står også for at samle aktørerne på havnen sammen med en gruppe af andre fageksperter fra Teknologisk Institut og det hollandske firma Metabolic.

Kathrine Brejnrod ser store muligheder. Foreløbig er omkring 15 virksomheder gået ind i projektet, og de er alle særdeles positive. Mange virksomheder har et stort behov for køling, og det skaber store mængder af overskudsvarme, som kan udnyttes andre steder. Et andet område i industrien er at anvende renset spildevand i stedet for rent drikkevand til eksempelvis fremstillingsprocesser og rensning.

- Vi ser store muligheder i at spare på energi og ressourcer ved, at virksomhederne samarbejder og udnytter hinandens ressourcer og muligheder, siger Kathrine Brejnrod.

Kathrine Brejnrod er civilingeniør og energirådgiver hos Transition. Hun er konsulent på opgaven og står for at kortlægge virksomhedernes potentialer. - Vi ser store potentialer i at spare på energi og ressourcer ved, at virksomhederne samarbejder og udnytter hinandens ressourcer og muligheder, siger Kathrine Brejnrod. Foto: Max Rosborg

Bedre bundlinje og miljø

For Aarhus Havn som virksomhed er det også en vigtig del af projektet.

- Vi er et industriområde med et stort klimaaftryk. Vi har ikke hjemmel til at gøre noget ved det alene, men vi kan facilitere og skabe mulighed for, at virksomhederne på havnen mødes og får kortlagt de muligheder, der er. Vi tror, at det både giver bedre løsninger og større potentialer at se på tværs af virksomhederne, og projektet her er også med til at skabe en platform for det, som vi kan bruge fremadrettet, siger Anne Zachariassen, teknisk chef på Aarhus Havn.

Et af udgangspunkterne for projektet er at formidle eksisterende og kommende bæredygtige initiativer samt at få virksomhederne til at arbejde med tre P’er for øje: people, planet og profit.

På den måde kan støj, røg og møg reduceres, så industrien ses som noget positivt og et aktiv for en moderne by.

- Vi håber på, at projektet kan bidrage med et bedre naboskab mellem industrien og virksomhederne på havnen, men også havnen og byen imellem. Det kommer både området og klimaet til gode, men gavner også virksomhedernes profit, siger Uffe Vinther Kristensen fra Aarhus Kommune.

- Vi er et industriområde med et stort klimaaftryk. Vi har ikke hjemmel til at gøre noget ved det alene, men vi kan facilitere og skabe mulighed for, at virksomhederne på havnen mødes og får kortlagt de muligheder, der er, siger Anne Zachariasen, teknisk chef på Aarhus Havn. PR-foto

Cirkulære ressourcestrømme

På Aarhus havn ligger en lang række virksomheder: Containerterminaler, vognmandsvirksomheder, olieselskaber, industrivirksomheder, frysehuse, pakhuse og kontorbygninger. Mange af virksomhederne har allerede gjort mange tiltag for at reducere deres energi- og ressourceforbrug.

Den store variation i virksomhedernes aktiviteter kombineret med, at virksomhederne ligger på et afgrænset område, danner et godt grundlag for, at virksomhederne kan vinde på at arbejde med smarte energisystemer og såkaldte cirkulære ressourcestrømme på tværs mellem virksomhederne.

Cirkulære ressourcestrømme betyder, at den ene virksomheds rest kan være den næste virksomheds guld. Og det er til gavn for både store og små virksomheder.

- Det kræver mange ressourcer at få scannet ideer og få dem bragt frem til en beslutning. Der kan ligge mange projekter og muligheder for forbedringer hos mindre virksomheder, som idag ikke bliver løftet. Der kan vores projekt støtte med ressourcer og kompetencer til at gøre noget af benarbejdet, siger Anne Zachariassen, teknisk chef på Aarhus Havn.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce