Indland

Virksomheder frygter Københavns loft over elløbehjul er for lavt

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Udbydere af elløbehjul er bekymret over forslag fra Københavns Kommune, der vil begrænse antallet i Indre By.

Konflikten mellem udbydere af elektriske løbehjul og Københavns Kommune spidser til.

Torsdag skal Borgerrepræsentationen tage endeligt stilling til forslaget om en forsøgsordning med et loft på 200 elektriske løbehjul i Indre By i København.

Forinden har de tre udbydere af elektriske løbehjul i København, Lime, Tier og Voi, sendt et brev til kommunen.

Det oplyser Limes landechef i Danmark, Niklas Joensen. I brevet skriver de blandt andet, at de undrer sig over kommunens forslag.

- Vi er bekymrede for, at reguleringen vil betyde, at der ikke er nok løbehjul i forhold til efterspørgslen, og vi er ærgerlige over, at kommunen ikke har taget os med på råd, siger Niklas Joensen.

De elektriske løbehjul har været lovlige siden januar. Lime og Voi oplyser, at de hver har "flere hundrede løbehjul" i København. Hos Lime bliver hvert enkelt løbehjul brugt op til fem gange dagligt, oplyser Niklas Joensen.

Ifølge ham ønsker udbyderne en dynamisk regulering, der kan matche brugernes behov.

- Jeg håber, vi kan blive ved med at have et antal, der efterspørges. Det tal, der efterspørges, er højere, end det, som kommunen foreslår, siger han.

Udbyderne af de elektriske løbehjul har samlet deres forslag til den dynamiske regulering i et såkaldt "code of conduct".

Den fungerende miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen, understreger, at "code of conduct" udelukkende er udført på virksomhedernes initiativ.

Hun mener, at der er behov for deciderede retningslinjer hurtigst muligt, da løbehjulene kan være til fare for særligt fodgængerne i København.

- Virksomhedernes adfærd lader jo desværre en del tilbage at ønske. Derfor står der lige nu flere og flere løbehjul opstillet, smidt og henkastet på kommunens arealer.

- De steder virksomhederne helst vil have plads til deres elløbehjul, har vi i forvejen svært ved at få plads til fodgængere og københavnernes cykler. For mig er gode forhold for cyklister og fodgængere vigtigere end elløbehjul, siger Karina Vestergård Madsen.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forsøgsordningen torsdag klokken 17.30.

/ritzau/

0/0
Annonce
Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce