Annonce
Danmark

Virksomheder bør også sikre sig mod mobilaflytning

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Virksomheder kan ifølge DI blive udsat for spionage fra konkurrenter, hvis de medbringer en mobil til møder.

Medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn har siden efter sommerferien haft forbud mod at medbringe mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr til deres møder i Folketinget af frygt for aflytning fra fremmede magter.

Danske virksomheder bør overveje at gøre det samme for at sikre sig mod hackerangreb, spionage og aflytninger af møder eller på forretningsrejser, hvor mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr medbringes.

Det mener Christian Hannibal, der er digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri.

- Virksomhederne skal generelt overveje, hvad deres risikoprofil er, og om de er i stor risiko for angreb, hvis de ligger inde med data eller viden, som kan være attraktive for uvedkommende.

- Derfor bør de i den grad tage deres forholdsregler i deres politikker om at tage elektronik med til afgørende møder.

- De bør også overveje, om deres mobiltelefoner og elektronik er beskyttet mod hackerangreb eller aflytning, når medarbejdere er ude at rejse med arbejdet, siger Christian Hannibal.

Det er informationer fra efterretningstjenesten, der har fået Folketinget til at reagere på mulige cyberangreb.

Cybertruslen vurderes nemlig som "meget høj" ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste.

Når det gælder cybersikkerhed i virksomheder, er det især virksomheder i medicinal- og forsvarsindustrien, som skal tage deres forholdsregler, mener Christian Hannibal.

- De kan være attraktive mål for aflytning og spionage fra uvedkommende, fordi de kan ligge inde med viden og data, som uvedkommende eller konkurrenter kan være interesserede i at få fat i.

Men heldigvis er mange danske virksomheder generelt bevidste om, at de skal sikre sig mod spionage, påpeger Christian Hannibal.

- Der er stor efterspørgsel på mere viden om forebyggelse mod spionage og cyberangreb, og hvordan man forholder sig til det som virksomhed.

- Og så er der heldigvis mange virksomheder, der kan rådgive andre virksomheder. Vi vejleder også selv om det.

- Men det vigtigste er først at finde ud af, hvor udsat man er som virksomhed, og så skal man lægge sit sikkerhedsniveau derefter, siger Christian Hannibal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce