Flok: Solen skinner, og vejen til Kammerslusen fra Ribe går ligeud. Himlen fylder det meste, og landskabet er fladt. Her hører vi nu lærken synge. Inde på marken talte jeg i dag fyrre svaner vraltende i en flok, bag dem en flok gæs, og lidt længere ude mod havet stod en ulden forsamling af får. Ud over glæden ved at mærke solen og vinden, se himlen og det flade land, blev jeg egentlig så glad for at se disse flokke af fugle og dyr. Jeg tror, de fortæller noget vigtigt: vi er ikke skabt til isolation, til at leve med mundbind og på afstand af hinanden. Vi hører sammen og søger derfor sammen.
Vi hører sammen og søger derfor sammen.
Annonce