Ringkøbing

Vinterbadere nærmer sig drømmen om et klubhus - kommunen smider yderligere 300.000 i puljen

Fjordsvømmer og Vinterbaderklubben Neptun i Ringkøbing er nu oppe på 87 medlemmer, og antallet vil givetvis vokse, når klubben får egne faciliteter tæt ved fjorden. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Drømmen om byggeri af eget klubhus er rykket et væsentligt skridt nærmere for Fjordsvømmer og Vinterbaderklubben Neptun i Ringkøbing. Senest er der kommet 300.000 kroner i land via en kommunal anlægspulje.

Ringkøbing: Hun tør godt sige det højt - tilmed til en journalist: - Nu er vi ved at være i mål.

Christina Hedegård er formand for Fjordsvømmer og Vinterbaderklubben Neptun, der har en stor drøm om eget klubhus ved Ringkøbing Fjord.

Drømmen fik afgørende næring i efteråret, da Nordea-fonden bød sig til med en donation på én million kroner.

Midt i jublen stod det dog klart, at der var behov for yderligere støttekroner, da vinterbadernes projekt har et budget på knap 1,6 millioner kroner.

Derfor glæder Christina Hedegård sig over, at klubben netop har fået en melding om, at kommunen står klar med 300.000 kroner fra en anlægspulje, der hører under kultur- og fritidsudvalget:

- Det begynder at nærme sig, tilføjer formanden.

Neptun har blandt andet også modtaget 100.000 kroner fra en kommunal ildsjælepulje, 25.000 fra DIF og DGI's foreningspulje samt fondspenge fra Tryg samt jem & fix.

Christina Hedegård - der er ultrasvømmer - glæder sig som formand over, at der er ved at bæredygtig økonomi i det projekt, der skal sikre Fjordsvømmer og Vinterbaderklubben Neptun eget klubhus i Ringkøbing. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Nu oppe på 87 medlemmer

På et møde med kommunen i næste uge skal det drøftes, hvordan projektet ved fjorden skal udfolde sig; også set fra brugernes synsvinkel:

- Det er vores drøm og vision, at vores klubhus som udgangspunkt skal være for alle, der bruger fjorden - at nogle ting, vil være offentligt tilgængelige, mens andre er forbeholdt klubben, siger Christina Hedegård.

Udover selve klubhuset på omkring 30 kvadratmeter rummer projektet også en mobil sauna og en lang, niveaudelt boardwalk ved det yderste havnebassin, hvor folk kan sidde på træbeklædte trin og nyde livet og udsigten.

Lige nu og her glæder formanden sig også over, at Fjordsvømmer og Vinterbaderklubben Neptun - efter seneste generalforsamling - nu står med en komplet bestyrelse, der tæller syv medlemmer:

- Det har vi aldrig prøvet før. Tilliden til og troen på os vokser, siger Christina Hedegård, der i starten af 2017 var med til at etablere klubben.

I dag har Neptun 87 medlemmer, der kan lune sig lidt ved udsigten til gode klubfaciliteter. Formanden tør endnu ikke komme med et bud på, hvornår der er fast tag over hovedet på kanten af fjorden.

0/0
Annonce
112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Ildsjælen Frederikke nyder gymnastik og fællesskab: - Når jeg cykler forbi skolerne, vinker børnene til mig

112

Knivstikkeri i Ådum: Fuld mand stak sin kammerat

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

112

Udrykning i nat til genbrugsplads: Småt brændbart futtede af

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce