Debat

Vindmølleindustrien er både den frække dreng - og den forurettede

Preben Buur Nielsen

Tak: Jeg vil gerne takke adm. direktør for Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, for at tage sig tid til at svare på mit indlæg i avisen Danmark 25. januar. Kun herved bliver det muligt at få indsigt i og forstå virksomheds­lederens tankegang.

Jan Hylleberg mener, at jeg mistolker hans indlæg og kommer med urigtige kommentarer og drager urigtige konklusioner til det, at vindmøller og solcelleanlæg er de eneste teknologier og infrastrukturtyper, hvor naboer kan opnå erstatning for værditab på deres ejendom.

Når Vindmølleindustrien mener sig urimelig behandlet, må industrien medvirke til at ændre loven. Det må være en selvfølge, at industrien skal betale, hvad det koster - det står jo i loven - grundloven. At andre konkurrerende infrastrukturtyper ikke skal betale erstatning, må være en fejl, der snarest bør rettes.

Det er ganske interessant at følge Vindmølleindustriens kommunikation. På den ene side agerer den som den frække dreng i klassen for den næste dag at være forurettet med ønske om forståelse og medlidenhed.

Hylleberg beskriver Vindmølleindustriens store tro på egne evner. At vindenergi skulle være en helt afgørende brik i kampen mod verdenshistoriens største miljøkatastrofe, nemlig klimaforandringen, er store ord at omgive sig med - men man kan tvivle på, om det nu også kan passe.

Vi er mange som gerne ser dokumentation for, om der er hold i Vindmølleindustriens selvtillid.

Vi savner:

1) en sammenfattende beskrivelse af de samfundsmæssige konsekvenser af f.eks. den kystnære havvindmøllepark Vesterhav Syd. Spørgsmålet er, om det danske samfund samlet set får værdi for de mange penge, der investeres.

2) en ærlig og oprigtig tilgang til at udarbejde en faglig, redelig og rigtig VVM-redegørelse, der bl.a. tager hensyn til kravene efter EU-domstolens praksis, som Vindmølleindustrien burde være interesseret i at følge og overholde.

3) en offentliggørelse af redelige støjmålinger fra den vindmølletype, som skal opstilles på stranden ved Holmsland Klit - de helt korrekte tal for såvel den høje som lavfrekvente støj.

4) en klar holdning til transportformen af vindmøllestrøm over længere afstande - det er trøstesløst, at Vindmølleindustrien ikke har bedre løsninger at byde ind med end et helt igennem oldnordisk transportsystem bestående af en 175 km lang skæmmende række af stålskeletter med et ledningsnet, der tidligere er blevet advaret mod at bo i nærheden af og endnu værre at bo under. Tidligere hed det sig, at det var decideret sundhedsfarligt at opholde sig i nærheden.

5) Vindmølleindustrien bør ligeledes svare på, hvorfor man ikke i stedet for at bygge større og større møller, begynder at interessere sig for at løse opgaven med at lagre strøm.

En vindmølle kan kun producere sit udkomme - strøm - en gang i mellem, og ikke så sjældent i perioder, hvor strømmen ikke kan afsættes uden tab. Vi har med en teknologi at gøre, som efterlader sig langt flere problemer end den løser.

Det er ikke nok at forklare, hvor meget CO2, der spares - når realiteten er, at det totale grønne aftryk fra "fødsel til død" slet ikke står mål med de totale omkostninger, vindmølleinstallationerne efterlader sig - det gælder bl.a. store sundheds- og strukturelle problemer.

Og Hylleberg, er det virkelig rimeligt, at en af Danmarks væsentligste industrier medvirker til at blæse på beboernes tarv? Er det grådigheden, der skygger for objektiviteten?

Illustration: Gert Ejton
0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: En kamp med mennesker og Gud

Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Leder For abonnenter

Turismevækst trues af mangel på hænder

Vi har et kæmpestort problem her i Naturens Rige: Vi mangler hænder! På en vis måde er vi blevet et offer for vores egen succes. Det går jo godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er gang i erhvervslivet, og har været det længe. Arbejdsløsheden er helt i bund, og det er nemt at få et job. Niels Hausgaard-vendingen, "der er altid arbejde til dem, der vil arbejde", er tæt på at være socialrealisme, ikke satire. I alt fald hvis man taler med bagere, købmænd, campingpladsejere og andre i sommerlandet. De får kun få eller måske endda slet ingen ansøgninger, når de slår stillinger op. Det er et problem. Et kæmpestort problem. Og der er ingen udsigt til, at det bliver bedre, snarere tvært imod. I Dagbladet i dag sætter vi fokus på problemerne for den del af erhvervslivet, der er afhængigt af turismen. Allerede nu er det svært at finde medarbejdere. I de kommende år bliver det stensikkert bare værre: - Vi regner med en vækst i turismen på omkring 50 procent frem mod 2025. Det betyder, at der skal ansættes 1500 flere i turisterhvervene. Nogle vil være på fuld tid, mens andre vil være deltids- og ungarbejdere, siger direktør Søren Lydig, Ringkøbing Fjord Turisme. 1500 flere medarbejdere på fem-seks år! På et tidspunkt, hvor der er registreret omkring 800 arbejdsløse i kommunen! Alene det kommende feriecenter Lalandia i Søndervig og oplevelsescentret Naturkraft skal tilsammen bruge hundredvis af ansatte. Det bliver svært. Især da turismeerhvervet er kendetegnet ved sæsonbetonet arbejde på ofte skæve arbejdstider og - det kommer vi næppe heller uden om - til lønninger, der har svært ved at konkurrere med en række andre brancher. - Det er noget lort, siger Bjarne Nielsen, fiskehandler på havnen i Ringkøbing. Og så kort kan det vel egentlig siges. For selv om Ringkøbing-Skjern har udsigt til kolossal vækst i turismen, hvordan skal potentialet så kunne realiseres, hvis ikke den nødvendige arbejdskraft er til rådighed? Direktør i Erhvervsrådet Hans Jørn Mikkelsen mener, at man bør begynde med at få aktiveret de ledige, vi har i kommunen - også dem, der ikke nødvendigvis kan arbejde 37 timer om ugen. Men som tallene viser, er det slet ikke nok, selv om man så fik aktiveret dem alle. Der skal mere til. Inden for turistbranchen snakker man om, hvordan man kan gøre det attraktivt for unge at tage arbejde i vort område i højsæsonen. Man vil lokke dem med, at de jo kan surfe, fiske og have sjov i fritiden og holde sommerferie, samtidig med at de tjener nogle penge. Om det lader sig gøre, er ikke til at sige. Men noget må der gøres. Vi må lægge vore vestjyske hjerner i blød og eventuelt søge assistance ude fra. Ellers mister vi en gylden mulighed for at styrke en branche i voldsom vækst. Og det vil virkelig være et problem...