Annonce
Sport

Vindertypen Magnus Cort leder efter sin plads i feltet

Stephane Mahe/Reuters
Magnus Cort bliver aldrig supersprinter og er på jagt efter en ny identitet som professionel cykelrytter.

Han er den eneste danske etapevinder i Tour de France i de seneste ti år. Tidligere har han vundet to etaper i Vuelta a España, og cv'et fortæller om yderligere en stribe topresultater på højeste niveau.

Alligevel er Magnus Cort - for det er ham, det handler om - i tvivl om, hvad han egentlig er, og hvilken rolle han skal indtage i det professionelle cykelfelt.

- Jeg er i gang med at prøve mig selv af. På det sidste har jeg forsøgt at blive en mere alsidig rytter. Man kunne se i Critérium du Dauphiné, hvor godt jeg kørte opad.

- Jeg tror, der var mange, der fik en øjenåbner. Men samtidig skal jeg passe på ikke at sætte mig mellem forskellige stole, siger Magnus Cort.

Engang troede man, han skulle være noget så sjældent som en dansk sprinter, der kunne udfordre de allerbedste. Men sådan er det ikke længere. Cort vinder ingen massespurter.

I de seneste 12 måneder har han taget tre store internationale sejre, der alle er kommet efter udbrud. Typisk hvor danskeren har været hurtigst, når en mindre gruppe ryttere er kommet sammen til mål.

Nu har han droppet den faste styrketræning, som er en uundværlig del af sprinteres program.

- Jeg er nået til den erkendelse, at jeg aldrig bliver en supersprinter. Spørgsmålet er så, i hvor høj grad jeg skal drosle ned for sprinterne.

- Jeg kan stadig vinde, når jeg kommer hjem sammen med en mindre gruppe. Hvis jeg formår at køre endnu bedre opad, kan det være, at det er nogle endnu mindre grupper, jeg kommer hjem sammen med, forklarer Cort.

Selv om han snart har kørt seks hele sæsoner på World Touren, cykelsportens højeste niveau, er Cort ikke sikker på, hvad han skal fremover.

Hvilke kvaliteter skal han kunne tilbyde sit hold, og i hvilken retning skal han styre karrieren?

En brækket finger er kommet i vejen for planen om hjælpe nu udgåede Jakob Fuglsang i bjergene i Tour de France.

Men han er åben for at bygge en karriere som højrehånd for en klassementrytter.

Samtidig kunne han forestille sig at blive leadoutman for en topsprinter. Eller køre sin egen chance i for eksempel Ardenner-klassikerne eller Catalonien Rundt.

Det er vidt forskellige opgaver, der kræver lige så forskellige kvaliteter. Men det er hele humlen i Corts søgen efter sin identitet som rytter.

- Jeg vil gerne kunne forskellige ting, så jeg kan passe ind på mange forskellige hold. Men samtidig er det ikke meningen, at vinderen Magnus Cort skal forsvinde, siger han.

Magnus Corts kontrakt med Astana udløber efter denne sæson. Endnu har han ikke meldt ud, hvor han kører efter nytår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce