Annonce
Skjern

Vinderen til den store Skills-Stafetfinale er fundet

Der blev knoklet med de mange opgaver ved Skills-Stafetten. PR-foto
Vinderen i år blev Amagerskolen fra Skjern med tiden 4 minutter og 22 sekunder. Kommunemesterskabet” i Skills Stafetten blev afgjort over fem dage på UCRS i Skjern.

Skjern: I uge 44 deltog 8. klasserne fra en række folkeskoler, friskoler og en efterskole i Skills Stafetten for at finde en vinder, som repræsenter UU-regionen Ringkøbing-Skjern i den store Skills-Stafetfinale i Bella-Centret i København i januar 2020. Stafetten er en konkurrence, der afholdes i hele Danmark for at vække elevernes interesse for erhvervsuddannelser.

De fire finalehold fra Videbæk Skole, Ringkøbing Skole, Kirkeskolen og Amagerskolen fra Skjern mødtes i den afgørende finale, hvor samarbejde, faglig viden og snilde er nøgleord, når tiden er altafgørende.

Vinderen i år blev Amagerskolen fra Skjern. Ved en af opgaverne skulle holdene for eksempel lægge mursten i et bestemt mønster. Ved en anden opgave skulle to af deltagerne på holdet lede det tredje holdmedlem, som havde bind for øjnene.

Annonce

I alt 707 elever deltog

- Kommunemesterskabet” i Skills Staffeten afgøres over fem dage på UCRS i Skjern. De første fire dage deltog cirka 15 skolehold hver dag, og i alt 707 elever. Hvert hold bestod af fire elever, der samlede point ved i løbet af dagen at være rundt i de forskellige afdelinger indenfor merkantil, mekaniker, teknologi og metal, bygge og anlæg, samt Mad og Oplevelser, hvor de lærte om fagene og løste opgaver. De tre hold, som samlede flest point hver dag, gik videre til finaledagen om fredagen.

I to år har vinderholdet været fra Grønbjerg Friskole, men i år måtte de afgive deres titel, eftersom de ikke kom videre til finalerunden, efter at de 12 finalehold havde dystet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce