Annonce
Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Tidligere havde Finn Toustrup Nielsen 250 vinplanter, men i takt med pensionsalderens komme har han nedjusteret til nu 50 planter. Foto: Mads Dalegaard
Det er ikke kun landmændene, der nyder godt af et mildt forår og en overskyet sommer. Vinavler Finn Toustrup Nielsen fra Videbæk øjner også en god høst, når druerne skal på flaske. I hvert fald, hvis vejret arter sig hele vejen hen til høsten.

VIDEBÆK: Det kan tælles på få fingre, hvor mange meteorologiske sommerdage – det vil sige dage med over 25 grader – vi har haft i 2019.

Vejret har været mildt, af og til nærmest tenderende til kedeligt. Men for mange landmænd har vejret været ganske pænt.

Sådan forholder det sig også for de danske vinavlere. I hvert fald for 69-årige Finn Toustrup Nielsen fra Videbæk.

Gennem 15 år har han haft en hobby med at producere vin på de danske breddegrader, og selvom 2018 var hans hidtil bedste år som vinavler, så kan det milde 2019 også ende blandt de gode år.

- Indtil videre ser det godt ud, lyder prognosen på årets høst fra Finn Toustrup Nielsen.

Tidligere havde han 250 vinplanter fordelt på seks sorter, men i takt med pensionsalderens komme har han skåret ned til 50 planter og har nu én sort tilbage; Rondo. Det er den drue, der er mest udbredt i Danmark, fordi den bedre kan modnes i det kølige klima.

- Vi havde meget varme i 2018, og det var godt, men til gengæld manglede vi vand. I år er det en mere normal dansk sommer; der er kommet tilpas med vand og egentlig også en del varme, siger han.

Annonce
Vinavler Finn Toustrup Nielsen bruger ugentligt to-tre timer på at passe sin vinmark udenfor Videbæk. Sommerens milde vejr har været med til at sætte en fin mængde druer, som skal høstes til oktober. Foto: Mads Dalegaard

Kritisk sommervindue

Tidligere havde han 250 vinplanter fordelt på seks sorter, men i takt med pensionsalderens komme, har han skåret ned til 50 planter og én sort tilbage; Rondo. Det er den drue, der er mest udbredt i Danmark, fordi den bedre kan modnes i det kølige klima.

Han forklarer, at avlen af vindruer havde et kritisk tidspunkt for omkring tre uger siden, hvor planterne havde brug for temperaturer på omkring de 20 grader, for at planternes bestøvning og dermed sætningen af druer kunne ske i tilstrækkeligt omfang.

Heldigvis for Finn og hans familie, venner og bekendte, som han plejer at give et par gode flasker, så kom ’sommervinduet’ og sikrede en fin bestøvningsproces.

- Det ser ud til at være forløbet fint i år. De står nu med nogle fine planter, der gror godt, og der ser ud til at blive de druer, der skal være.

God høst har lange udsigter

For at få den gode høst kræver det dog tilstrækkeligt med sommervejr i sensommeren også. Det betyder solskin - og meget af det.

- Vi er jo ikke langt i processen. Druerne er lige nøjagtigt dannet og ikke mere. Så vi har en lang periode fra nu og frem til begyndelsen af oktober, hvor jeg plejer at høste, hvor vejret også skal arte sig, siger Finn Toustrup Nielsen.

- Så vi skal have vand engang imellem og så skal vi have en masse sol. Specielt når vi kommer hen til den sidste del, når druerne skal modnes. Der er det altafgørende, at der er masser af sol, forklarer vinavleren.

Udbyttet af de 50 planter er cirka en flaske per plante. Men det kunne sagtens være mere, forklarer Finn.

- Jeg stiler efter at lave noget, der ligner en liter per vinstok. Men hvis jeg ville, kunne jeg godt lave mere, men så var kvaliteten ikke så høj. Mit mål med vinen er at lave kvalitet frem for kvantitet, siger Finn Toustrup Nielsen.

Vindruerne er af sorten Rondo og har endnu flere måneders udvikling foran sig. Det kræver massere af sol, forklarer Finn Toustrup Nielsen. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce