Annonce
Rejser

Vilde Voss: Snevandring ved vejens ende

Horisonten forsvinder næsten, når himlen er lige så hvid som sneen på jorden. Vi er godt pakket ind, for blæsten river godt i huden 800 meter over havets overflade. Foto: Anja Limkilde
Allemandsretten giver alle mulighed for at bruge den frie norske natur. Men den kræver også respekt. Både for det omskiftelige, til tider voldsomme vejr, og for at bevare og behandle naturen ordentligt. Gør man det, er der store oplevelser at hente – som denne på snesko oven på meter af uberørt sne, hvor kun harer og andre vilde dyr kommer.

Skyerne glider til side og åbner et lysende hul i det gråhvide dække. Det er ikke solen, der bryder frem, men et overvældende blik over dalen med Voss-søen i bunden.

Vi står 800 meter over havets overflade, og i stoleliften på vej op ad fjeldet bevægede vi os gennem skydækket, der har hængt tungt over toppen af Hanguren-toppen i flere dage. Efter en storm er liften åbnet igen, men der er stadig kun få skiløbere på de tågede, vindblæste løjper. Vores gruppe er ikke en del af dem. Under fødderne har vi ikke slanke ski, men klodsede snesko. De forstørrer fodsålerne og fordeler kropsvægten på de lette plader, så vi ikke træder igennem den uberørte, løse sne. Vi tager da heller ikke turen ned ad bjergsiden, men vender os den modsatte vej og følger vores guide, Øystein Ormåsen, væk fra vejen ud i den fri natur.

Det er her, hvor hvid sne og hvidt skydække går i ét, at himlen for et øjeblik åbner sig og åbenbarer den uovertrufne udsigt.

Annonce

Voss

Fra både København og Billund kan man flyve til Bergen. Flyturen tager omkring en times tid, og i klart vejr får man et smukt kig ud over det spektakulære norske landskab med fjorde, bjerge og øer fra luften. Fra lufthavnen kører man gennem tunneller i bjergene ind til Bergen og tager toget videre til Voss. Det kører en gang i timen, og turen tager en time og et kvarter.

Man kan også køre med tog op gennem Sverige og Norge. En togtur fra Københavns Hovedbanegård til Oslo tager cirka 8 timer og 30 minutter. Derfra skal man skifte til toget mod Bergen og køre endnu 5 timer og 30 minutter til Voss gennem det storslåede norske landskab.

Fra Hirtshals kan man sejle til Bergen og sove vuggende på vej over havet. Det tager omkring 16 timer og 30 minutter. Og er den dyreste transportløsning. Til gengæld har man sin bil med, så man kan køre på ture gennem bjerg- og fjordlandskaberne i Norge. Det tager halvanden time i bil at køre fra Bergen til Voss.

Den fri natur

Byen Voss ligger helt unikt placeret i en dal omringet af et fjeldlandskab. Mod syd findes Hardangerfjorden og nordpå skærer Sognefjorden sig ind gennem landskabet. Naturen og bjergene har altid været en stor del af 39-årige Øystein Ormåsens liv, og siden 2015 har han ejet Wild Voss, der arrangerer guidede ture ud i den vilde natur året rundt.

Om sommeren vandrer han i de grønne fjelde, og om vinteren står han på ski eller snesko i skovenes stilhed eller off-track på toppen af Hanguren.

- Vores ture begynder, hvor vejen ender. Vi tager vores gæster med ud i naturen og giver dem en autentisk oplevelse af den frie norske natur, men på en sikker måde, siger Øystein Ormåsen.

På fjeldet samles vi omkring ham. Han fortæller, at dagens tur er udfordret af vejret. Det vil være koldt, sneende og blæsende, så han forventer, at vi vil søge ly i en træhytte tæt ved skiløjpen efter en times gåtur på bjerget.

- Føles sneskoene okay? Føles det okay at træde i sneen? spørger han, inden vi tramper videre ud i det hvide landskab, hvor horisonten er forsvundet.

- Denne bunke sne er samlet over de sidste 24 timer. Vinden har føget sneen sammen. Vi kommer til at gå over flere af dem i dag, siger han.

Vi synker kun ganske let i sneen. Jeg har ingen fornemmelse af, hvor tyk den er, før en russisk kvinde, der er erfaren på snesko, stikker sin stav helt ned i den porøse sne for at tjekke. Det er flere meter dybt, vurderer hun. Dybt nede i hullet har den sammenpressede sne et blåt skær.

Fjendtligt miljø

Sigtbarheden er dårlig, og den pludselige opklaring har lukket sig igen. Så vi går ikke mange minutter, før det ikke er til at se, hvor vi kommer fra. Det minder mig om markerne derhjemme, når de er indhyllet i tyk tåge. Den vilde, norske natur er storslået og kunne uden tvivl være skræmmende, hvis vi ikke havde vores tillidsvækkende guide forrest.

Øystein Ormåsen er vokset op med respekt for fjeldene. Han er uddannet sneskreds- og gletsjerinstruktør samt klatreinstruktør og har guidet ture i de norske landskaber i mere end 15 år. Så han ved, hvornår man skal tage sig i agt for vejret og naturens luner. Og så ved han, at oplevelsen af at bevæge sig uden for sporene og løjperne kan være overvældende.

- Det er normalt, at man føler sig lidt intimideret. Det er et fjendtligt miljø, og når man ikke kan se, hvor man kommer fra, er det nemt at fare vild. Det er råt vejr at være ude i, men det er typisk vestlandsvejr, forklarer han, inden han går videre til at udpege dyrespor i sneen.

En hare har hoppet rundt i kanten af en række træer, og dens bløde poter har sat dybe aftryk i sneen. Vi sætter vores egne flade spor, da vi krydser gennem træerne og tager et lille hop ned ad en skrænt. Og pludselig dukker liftens tårn op foran os igen. Ud af den hvide tåge kommer også en træhytte med skorsten på taget. En af flere i området, der er åbne for alle, der kommer forbi og har brug for ly.

Sneskovandring ved Voss

Wild Voss arrangerer ture i naturen både sommer og vinter.

Om sommeren er det vandrerture i naturen, der er på programmet. Om vinteren tilbyder Øystein Ormåsen og de to andre guider kurser i, hvordan man håndterer sneskred og gletsjere. De har også ski- og vandreture på de kolde, hvide fjelde.

Mellem 13. december og 20. april er det også muligt at tage på sneskoture enten på Hanguren eller i Raundalen. Tirsdage, torsdage og fredage er der desuden sneskovandringer i mørket på Hanguren (klokken 16-20), hvor man kan kigger på stjerner. En sneskotur koster fra 1350 norske kroner (cirka 1000 danske kroner).

Turen er familievenlig, men man skal være over otte år for at gå med. Det er ikke nødvendigt med vandre-erfaring.

Det er vigtigt at være ordentligt klædt på fra inderste til yderst, da det kan være ret koldt og blæsende.

Se mere på https://www.wildvoss.no/.

Pause ved bål

Der går ikke længe, før flammerne slikker op ad en kedel med vand. Øystein Ormåsen har lavet bål af medbragt brænde og serverer kakao at varme sig på.

- Det er universelt at nyde at se ind i flammerne fra et bål. Det er instinktivt noget, der appellerer til alle, uanset hvor de kommer fra, fordi ilden var så afgørende for os for at overleve i fortiden, siger han, mens han pakker snacks ud fra tasken.

Pandekager med kanel og knasende sukker bagt af hans mor og ost fra geder, der har græsset i fjeldene. Smagen af Voss kalder han det, og byen smager skønt, når man har gået en time i høj sne. Meningen med sneskovandringerne er, at man også får et indblik i den norske kultur og nordmændenes omgang med naturen.

- Den frie norske natur er helt unik. Finder man en kilde, er det så rent, at man kan drikke det. Der er så meget at hente i naturen. Men det er også vigtigt at passe på den. Vi bruger den til rekreation. Vi nyder sceneriet. Så vi bevæger os ud i naturen med respekt for den og passer på den, siger Øystein Ormåsen.

Han pakker alt sammen i sin rygsæk, og da vi forlader hytten og bjerget, er de eneste spor, vi har sat, en stribe af røg fra bålet og nogle flade skoaftryk i sneen.

Om rejsen

Rejser var inviteret af Visit Norway, som sørgede for transport, ophold og forplejning.
Vi får varmen ved flammerne, mens Øystein Ormåsen koger vand til kakao og kaffe. Foto: Anja Limkilde
Iført snesko og med stave i hænderne er gruppen klar til at vandre off-track. Foto: Anja Limkilde
Vejret er omskifteligt på bjerget, og det er skydækket også. Det ene øjeblik åbner det sig, og udsigten over dalen er fantastisk. Det næste er horisonten væk igen og hele landskabet og himlen hvid. Foto: Anja Limkilde
Med snesko under fødderne kan man komme frem, hvor man ellers ville synke i den meterdybe sne. Det tager kun nogle få skridt, inden man finder ud af, hvordan man går med de klodsede skov under fødderne. Foto: Anja Limkilde
Oplevelsen af naturen er som intet andet, når man bevæger sig væk fra stier, spor og løjper. Foto: Anja Limkilde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce