Vestjylland

Vil lave helårs skøjtebane i byen

En skøjtegruppe har søgt om en skøjtebane i Ulfborg med kunstig is, så der kan løbes på skøjter hele året. Arkivfoto
En lille gruppe af lokale borgere vil etablere en syntetisk skøjtebane i Ulfborg. Det er et kulturtab, når unge ikke lærer at løbe på skøjter, mener de.

Ulfborg: Endnu er der ingen nagelfaste planer. Ingen løfter. Blot en ansøgning på planafdelingens bord i kommunen. Men Ruth Dalsgaard håber.

Hun er tovholder for en lille forberedende forening, som af medlemmerne er blevet døbt Ulfborg Skøjtegruppe, og som nu forsøger at få en syntetisk skøjtebane til byen. Ideen er, at skøjtebanen skal udføres i syntetisk is, så man kan løbe på skøjter hele året rundt.

I ansøgningen står:

- To generationer har på grund af et mildere klima ikke kunnet dyrke skøjteløb og mangler den færdighed. Man kan sige, der er tale om et kulturtab på idrættens område, hvis der ikke gøres noget nu. Professionelle fodboldspillere løber på kunstgræs, ulfborgensere bør fremover kunne stå på kunstig is, lyder det i ansøgningen om projektets formål og ide.

Skøjtegruppen peger desuden på, at en kommende skøjtebane vil kunne være med til at løse nogle af de udfordringer, der er med motorisk svage børn, der har vanskeligt ved at holde balancen. Også for den lokale skole, vil skøjtebanen repræsentere en mulighed for motion, bevægelse og frisk luft i skoletimerne - i forbindelse med den nationale plan om 45 minutters bevægelse hver dag i folkeskolen.

Endnu er planerne dog kun på tegnebrættet, og særligt én udfordring, skal der ifølge Ruth Dalgaard findes en løsning på, hvis projektet skal blive til virkelighed:

- Borgerforeningen har jo ansøgt om et stort bevægelsesprojekt, og de søger om samme areal. Men måske vi kunne blive enige om, hvordan jorden skal bruges, siger initiativtageren, der håber, at der måske i de planer også kan blive plads til en skøjtebane ved arealet bag Ulfborg Skole.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce