Annonce
Læserbrev

Vigtigt stop for uddannelsesbesparelser

Læserbrev: Vi ser, at alt for mange uddannelser klumper sig sammen i de større byer. Ikke mindst i universitetsbyerne.

Under Løkke-regeringerne valgte man at spare 2 procent hvert år på alle typer uddannelser lige fra erhvervsskolerne til universiteterne. Det rammer især de små uddannelser, hvor der også er faldende årgange. Årlige besparelser har stor risiko for at medføre centralisme.

Løkkes regering flyttede godt nok statslige job rundt, men de planlagte besparelser på uddannelse svarede til 5700 job færre uden for Hovedstaden. Det er langt flere job, end man flyttede ud. Udover arbejdspladserne på uddannelserne, er uddannelse også helt centralt for, at flere unge kan uddanne sig lokalt og blive boende. Forleden var jeg på besøg hos Lemvigs borgmester, der fortalte om de mange indsatser, der gøres, for at få unge til at vende ’hjem’ til Lemvig igen efter endt uddannelse. Det ville være nemmere, om de ikke flyttede.

Udover det rent lokale, så er uddannelse uanset niveau vejen til, at mennesker kan blive den bedste udgave af sig selv. Uanset om det handler om at få et arbejde og tjene sine egne penge, eller ’livet’ i bred forstand, er uddannelse lig med muligheder.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor det var logisk med årlige besparelser på uddannelse. Det er at skære i den gren, Danmark sidder på. Jeg er meget glad for, at de besparelser nu stopper.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce