x
Annonce
Vestjylland

Vigtigt skib for havnen er sendt til syn: - Vi krydser da fingre for vejrudsigten

Sandpumperen Tønne - her forrest i billedet - er sendt til hovedsyn. Arkivfoto
Sandpumper S/P Tønne blev lidt efter påsken sendt til syn. Nu krydser havnechefen fingre for vejrudsigten de næste måneder frem.

Thorsminde: Det er en gammel "dame", der holder til i havnen i Thorsminde. Sandpumper S/P Tønne, der skal sørge for, at havnen altid har en vanddybde på fem meter, er efterhånden 30 år gammel. Hver femte år er skibet væk fra havnen - til hovedsyn. Og dén tid er kommet igen.

For tirsdagen efter påske sejlede den afsted, og det efterlader nu havnen uden sandpumper, indtil skibet kommer tilbage om 2,5 måned.

- Nervøs er nok et forkert ord at bruge, men vi krydser da fingre for vejrudsigten. For det værste ville jo være, at der kom så meget vind, at det hindrer større fartøjer i at komme ind, siger havnechef Lisette Sønderby og henviser til, at sandet på havbunden som regel flytter sig mere, når det blæser kraftigt.

- Det er jo strømforholdet i vandet, der flytter på sandet, tilføjer hun.

I værste fald kan sandpumperens manglende tilstedeværelse betyde, at større fartøjer må sejle til andre havne for at lande fisk.

- Men det har ikke tidligere været tilfældet, så det håber vi selvfølgelig ikke sker, siger havnechefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce