Annonce
Ringkøbing-Skjern

Videbæk-højhuse vedtages: Fire kristendemokrater stemmer ja

Bomidtvest får tirsdag grønt lys af byrådet til at opføre tre etageejendomme på Bredgade i Videbæk. Arkivfto
Der er solidt byrådsflertal for et ja til højhusbyggeriet i Videbæk. Kristendemokraterne var mandag i tvivl, men fire medlemmer vil stemme ja. Damgaard fastholder sit nej.

Videbæk: Mandag eftermiddag øjnede modstanderne af højhusbyggeriet i Videbæk en mulighed for, at projektet ville blive stemt ned i byrådssalen. Kristendemokraterne var kommet i tvivl og ville mandag aften genoverveje deres holdning.

Kristian Andersen og Henrik Andersen havde tidligere meldt ud, at de ville stemme ja, mens Jens Erik Damgaard ville stemme nej. Hanne Simonsen udtrykte mandag stor forståelse for naboernes vedholdende protester, så det lå i luften, at KD-gruppen kunne svinge over mod et nej. Samtidig bebudede Bjarne Svendsen fra Venstre at ville stemme nej, hvilket ville resultere i 14 nej-stemmer mod 13 ja-stemmer.

Men sådan gik det ikke. På mødet mandag aften besluttede Kristian Andersen, Henrik Andersen, Hanne Simonsen og Benjamin Morthorst at stemme ja til projektet. Jens Erik Thomey Damgaard fastholder sit nej.

- Vi tror på, at projektet vil give en god udvikling for Videbæk. Samtidig er der investorer, der vil putte mange penge i det. Vi forstår bekymringen og afmagten hos naboerne, men det er den beslutning, vi har lagt os på, siger Hanne Simonsen.

Afstemningen i byrådet tirsdag eftermiddag vil derfor ende med et komfortabelt flertal for lokalplanen, der baner vej for de tre højhuse på Bredgade. Det tegner til, at 17 byrådsmedlemmer stemmer ja, mens ni stemmer nej. Det har tirsdag formiddag ikke været muligt at komme i kontakt med Bjarne Svendsen for at høre, om han står fast på sit nej efter at have deltaget i Venstre-gruppemødet mandag eftermiddag, hvor sagen blev drøftet. Gør han det, leverer han den tiende nej-stemme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce