Annonce
Indland

Vicedirektør i Forsvarsministeriet tilbød sin chefs mand job

Som tak for sin indsats i 2018 fik en vicedirektør et vederlag ifølge forsvarsmediet Olfi.

En oberst og vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse tilbød i august sin direktørs ægtefælle jobbet som chef for 2. Eskadre.

Ifølge mediet Olfi, der skriver forsvaret, fik selv samme person fire måneder senere et engangsvederlag på 85.000 kroner for sin indsats i 2018.

Det viser en aktindsigt, som er udleveret til mediet, der dog ikke kæder de to ting direkte sammen.

Forsvarsministeriet vil ikke svare på, hvem der gav vederlaget og med hvilken begrundelse. Styrelsens direktør, Laila Reenberg, der også er chef til obersten, er tidligere frifundet i en undersøgelse af Kammeradvokaten.

Forløbet starter ifølge Olfi i august, da vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Peter Wass ringer til kommandør Anders Friis og tilbyder ham en beordring som chef for 2. Eskadre.

Anders Friis er gift med Peter Wass' chef - direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Laila Reenberg.

Ifølge Olfi sker det flere dage før, at Forsvarsministeriets Departement beslutter, at stillingen skal besættes ved beordring, uden at den bliver slået op for andre kandidater.

Kammeradvokaten har tidligere set på sagen, og frifundet Laila Reenberg for nepotisme, da hun erklærede sig som inhabil og oplyste om sit forhold til Anders Friis.

Olfi har spurgt Forsvarsministeriet, hvorfor Peter Wass fik vederlaget, og hvem der indstillede og godkendte det. Ingen af delene har ministeriet ønsket at svare på.

Både Peter Wass og Laila Reenberg har afvist at stille op til et interview med Olfi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce