Indland

Vicedirektør i Forsvarsministeriet tilbød sin chefs mand job

Som tak for sin indsats i 2018 fik en vicedirektør et vederlag ifølge forsvarsmediet Olfi.

En oberst og vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse tilbød i august sin direktørs ægtefælle jobbet som chef for 2. Eskadre.

Ifølge mediet Olfi, der skriver forsvaret, fik selv samme person fire måneder senere et engangsvederlag på 85.000 kroner for sin indsats i 2018.

Det viser en aktindsigt, som er udleveret til mediet, der dog ikke kæder de to ting direkte sammen.

Forsvarsministeriet vil ikke svare på, hvem der gav vederlaget og med hvilken begrundelse. Styrelsens direktør, Laila Reenberg, der også er chef til obersten, er tidligere frifundet i en undersøgelse af Kammeradvokaten.

Forløbet starter ifølge Olfi i august, da vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Peter Wass ringer til kommandør Anders Friis og tilbyder ham en beordring som chef for 2. Eskadre.

Anders Friis er gift med Peter Wass' chef - direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Laila Reenberg.

Ifølge Olfi sker det flere dage før, at Forsvarsministeriets Departement beslutter, at stillingen skal besættes ved beordring, uden at den bliver slået op for andre kandidater.

Kammeradvokaten har tidligere set på sagen, og frifundet Laila Reenberg for nepotisme, da hun erklærede sig som inhabil og oplyste om sit forhold til Anders Friis.

Olfi har spurgt Forsvarsministeriet, hvorfor Peter Wass fik vederlaget, og hvem der indstillede og godkendte det. Ingen af delene har ministeriet ønsket at svare på.

Både Peter Wass og Laila Reenberg har afvist at stille op til et interview med Olfi.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce