Annonce
Erhverv

Via Holstebro får EU-støtte til at bekæmpe elevers frafald

Susanne Buch Nielsen, Via University College. Pressefoto
Alt for mange elever frafalder deres uddannelser, men hvordan kan vi blive bedre til at fastholde eleverne? Og kan vi bruge samme principper til for eksempel at integrere en tidligere kontanthjælpsmodtager i en virksomhed? Det skal et EU-projekt, som Via i Holstebro netop har fået to mio. kroner i støtte til, undersøge.

Susanne Buch Nielsen er stolt. Og det med god grund: Hendes projekt, som hun har arbejdet målrettet på siden 2014, har netop opnået 2 mio. kroner i støtte fra EU-programmet Erasmus+ til at udvikle en løsning, der skal fastholde flere unge på deres uddannelser. Det skal gøres i tæt samarbejde med to europæiske partnere, for udfordringen med frafald er langtfra unik for Danmark:

- Der er et rigtig stort frafald på uddannelser i hele Europa, og med dertil hører en fornemmelse af at føle sig helt alene. Men vi tror på, at hvis vi kan få den studerende til at føle sig hjemme i klasserummet, så har han eller hun også lyst til at fortsætte uddannelsen, og derfor er det netop, hvad vi arbejder henimod, forklarer Susanne Buch Nielsen, der er underviser på sygeplejeuddannelsen på Via i Holstebro.

Annonce

Nyt fra EU

Nyt fra EU er leveret af Erhverv+ fra Midtjyllands kontor i Bruxelles, Central Denmark EU Office.

Kontoret er ejet af Region Midtjylland, regionens 19 kommuner samt Aarhus Universitet.

Midtjyllands EU-kontor hjælper virksomheder, insitutioner og offentlige myndigheder med internationalt samarbejde og internationale udviklingsprojekter.

Se mere på www.centraldenmark.eu eller kontakt det midtjyske erhvervsteam i EU på erhverv@centraldenmark.eu

Vil understøtte gæstfrihed og inklusion

Målet er, at undervisere skal udvikle og teste metoder, der understøtter gæstfrihed og inklusion i mødet med de studerende, og dette arbejde skal over de næste tre år gøres sammen med projektets belgiske og rumænske partnere.

Partnerne er nøje udvalgt på baggrund af deres erfaringer og kompetencer. Projektet vil således for eksempel kunne trække på rumænske eksperter, som har erfaring i at inddrage romaer i samfundet, og på den måde tilføres projektet nogle unikke kompetencer ved at arbejde europæisk.

Metoder kan også bruges af virksomheder

Via er en professionshøjskole, som uddanner direkte til både offentlige og private arbejdspladser, og derfor er det også helt naturligt, at projektets løsninger skal bruges bredere end i blot uddannelsesverdenen. Således er det også Susanne Buch Nielsens håb, at de metoder, som projektet munder ud i, kan gavne erhvervslivet:

- Det helt centrale for metoderne i den håndbog, vi udvikler, er at få mennesker til at føle sig hjemme, og det er jo ikke noget, man kun bøvler med i undervisningsverdenen. For eksempel vil virksomhederne i høj grad også kunne bruge metoderne, da der er tale om nogle almenmenneskelige principper, der gælder lige så vel i et klasselokale som på en fabrik, der vil integrere en tidligere kontanthjælpsmodtager på arbejdspladsen.

Vil gribe de, der ellers ville falde igennem

Og så er håbet, at metoderne kan hjælpe med at gøre en forskel:

- Som såkaldt jobparat er der i dag en mængde ting, man skal kunne, men samtidig er angst, depression og ensomhed i stigning. Så hvis man nu med de principper, som vi udvikler, kunne gribe bare to af de, som ellers ville være faldet igennem på arbejdsmarkedet, så ville det jo give både den enkelte og samfundet en kæmpe gevinst. Derfor glæder jeg mig også virkelig meget til arbejdet, slutter Susanne Buch Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce