Annonce
Læserbrev

Vi vil tage sagen videre: Der er lange udsigter til højhuse uanset byrådets afgørelse

Der vil blive sendt en byge af klagesager af sted til diverse instanser, ligesom naboerne agter i fælles front at anlægge private retssager for at opnå erstatning eller helt at undgå, at højhusene kommer op på dén placering i Videbæk.

Læserbrev: Selv om byrådet tirsdag skulle sige et spinkelt ja til lokalplansforslaget, der kan bane vej for højhusene langs Bredgade i Videbæk, så kan der alligevel være lange udsigter til at de bliver opført, hvis de overhovedet bliver bygget nogensinde.

Hvis ikke et flertal af politikerne i byrådet er modige nok til at komme os naboer til undsætning samt de mange borgere, der har skrevet indsigelser mod forslaget (54 i alt), så er vi desværre tvunget til at tage sagen videre, for at forhindre overgreb på den private fred og udsigt til store økonomiske tab.

Der vil blive sendt en byge af klagesager af sted til diverse instanser, ligesom naboerne agter i fælles front at anlægge private retssager for at opnå erstatning eller helt at undgå, at højhusene kommer op på dén placering i Videbæk.

Der verserer allerede én klagesag, som handler om manglende udvidet miljøundersøgelse, fordi projektet ikke har undersøgt byggeriets indvirkning på de omkringliggende vandhuller på nabogrunde. Denne sag er endnu ikke afgjort. Dertil vil der komme flere nye klagesager, hvis lokalplansforslaget bliver vedtaget. Dette er vores demokratiske ret, og vi må sige, at der er nok at tage fat på at klage over.

Der er tidligere blevet henvist til, at projektet skaber en dårlig stemning i Videbæk – ja tak, dét tror vi. Men hvem er det, der har etableret denne dårlige stemning? Vi, der bliver ramt mest, har jo ikke bedt om dette projekt - vi bruger bare vores demokratiske ret til at ytre vores argumenter imod projektet. Og helt ærligt – ville du ikke også bruge din ret til at protestere, hvis det var dig selv, der helt uventet kunne se frem til tre fem-etagers huse i din baghave?

Vil man undgå en videre dårlig stemning i Videbæk fremadrettet, så kan det lettest gøres ved at stemme lokalplanforslaget ned. Det vil ikke vare længe, før vi i Videbæk så kan komme til at se fremad for i fællesskab at finde gode placeringer til nye boliger – både høje og lave. Dårlig stemning kan undgås til fordel for mere borgerinddragelse.

Så kære politikere: I sidder med nøglen til Videbæks fremtid i hånden. Stemmer I ja, vil der i fremtiden ingen grænser være for, hvad private investorer kan komme på af ideer, som I må forholde jer til og være tvunget til at vedtage.

Stemmer I nej, får byrådet en glimrende mulighed for at tage politisk ansvar for, at der kan tænkes store fællestanker om fremtiden for både højhuse i kommunen som helhed og udviklingen i Videbæk i særdeleshed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce