Annonce
Rejser

Vi vil have vildere skiløb

Alle i familien eller rejsegruppen skal helst have deres ønsker på skiferien opfyldt, og det kan være en forklaring på, at ønsket om snowparks er steget - her Idre Fjäll i Sverige. Foto: Lucas Söderberg

Er danskerne blevet bedre skiløbere? Er de bare blevet mere modige? Eller er der en helt tredje forklaring på, at flere drømmer om at køre lidt vildere på ski, og at de i højere grad vil uden for de præparerede pister - ikke bare for at løbe offpiste, men også for at bruge tid i snowparks?

En YouGov-undersøgelse udarbejdet for Visit Sweden viser et markant større ønske om, at der findes en snowpark på skisportsstedet. I 2017 svarede 10 procent af de adspurgte, at det havde "stor eller afgørende betydning", mens en tilsvarende undersøgelse i oktober i år viste, at tallet er steget til 18 procent.

I 2027 tilkendegav 15 procent, muligheden for at stå offpiste havde betydning for valg af skisportssted. Det tal er i år steget til 22 procent.

Alle lande, der tiltrækker skiløbere, forsøger selvfølgelig at følge med turisternes ønsker i det omfang, det er muligt, og Visit Sweden benytter lejligheden til at gøre opmærksom på 14 steder, hvor man kan løbe "vildt".

En af nyhederne finder man i Ski Sunne i Värmland nord for Karlstad. Her er åbnet en funpark med to spor - let og middel. Der er desuden mulighed for at træne pukkelpist-løb, og både børn og voksne kan få undervisning i alpint skiløb og den rette brug af snowboard. /thor

Annonce
Alle i familien eller rejsegruppen skal helst have deres ønsker på skiferien opfyldt, og det kan være en forklaring på, at ønsket om snowparks og muligheden for offpiste-løb - her Stöten i Sverige - er steget. Foto: Stöten i Sälen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce