Annonce
Gear

Vi tester: Her er en CVT-gearkasse, du godt kan leve med

Et nydeligt design og en kraftig elmotor gør Toyota Corolla hybrid med 180 hk til en ganske sportslig bil. Foto: Jens Høy
Toyota Corolla fås med to forskellige benzinmotorer med hybrid. Den kraftigste er hurtig og stort set til at holde ud at lytte til dagen lang.

Det er med CVT-gear som med leverpostej. Enten kan du lide det, eller også kan du ikke. For de knap så bilnørdede er det på sin plads at repetere, at CVT betyder continuously variable transmission. Det kan oversættes til en ''uendeligt variabel gearkasse''.

I praksis betyder CVT, at din højre fod på speederen bestemmer, hvor mange omdrejninger motoren arbejder med. CVT lyder som en god løsning på en automatgearkasse, men vi er mange, der ikke bryder os om CVT, ganske enkelt fordi det giver et uharmonisk støjbillede af en motor, der går unaturligt mange omdrejninger, når du accelererer mere end helt blødt.

Hos Toyota har man i bilgeneration efter bilgeneration forfinet systemet, og i Corolla med 2,0-liters motor er det til at leve med.

Årsagen skal findes i, at bilens elmotor (109 hk) er så tilpas kraftig, at man i stedet for benzinmotoren med højre fod i mange situationer kan nøjes med elektrisk drift andet end de første få meter, som det ellers typisk er brugbart i en hybridbil.

I Corolla med 2,0-liters motor er benzinmotoren samtidig så kraftig, at omdrejningerne ved normale accelerationer stort set ikke høres. Det er godt nyt for os CVT-skeptikere.

Samtidig er modellen, som det er tilfældet med lillebror, ganske let at køre økonomisk, hvis man vel at mærke holder sig fra motorvejen, hvor man ikke har gavn af hybridteknikken.

Hvis man synes, at en 2,0-liters motor er i overkanten, findes Corolla også med 1,8-liters benzinmotor og et batteri på 72 hk. Her må du forvente noget mere CVT-lyd, men bilen er til gengæld billigere. Faktisk hele 45.000 kroner, for testbilen med H3-udstyr løber op i 322.990 kroner.

Annonce

TOYOTA COROLLA 2,0 180 HK HYBRID H3 AUT.

Pris: 322.990 kroner.

Forbrug: 20,4 km/l.

CO2 pr. km: 110 g.

Hk: 180.

Nm: 190.

0-100 km/t.: 7,9 sekunder.

Topfart: 180 km/t.

Anhængervægt: 750 kg.

L/B/H: 437/179/144 cm.

Næsten en GTI

Med 180 hk i testbilens femdørs Corolla er der masser af power. Bilen er næsten en GTI, men opfører sig ganske civiliseret. Autopiloten virker rigtig godt i de nye Toyota-modeller, men helt uforståeligt kan farten kun indstilles i plusminus fem kilometer i timen.

Hvis du vil køre for eksempel 54 kilometer i timen i byen på det digitale speedometer, skal du med speederen ramme 54 kilometer i timen og så trykke '' set''. Stort set alle andre biler med adaptiv fartpilot har en knap, hvor farten kan reguleres op og ned i et interval på fem og en kilometer i timen.

En anden irriterende svipser er bilens bakkamera. Skærmen er stor og tydelig, men skal du have p-sensor, der bipper, når du er tæt på ved en parkering, skal du vælge en Corolla T4 eller H4 i udstyrsniveau.

Småt med pladsen

Sensorerne kan dog eftermonteres, men det løber samlet op i 8785 kroner for foran og bagpå, oplyser Toyota Danmark.

Langt de fleste kunder til en Corolla vil vælge stationcar-versionen, der byder på langt mere rummelighed end denne femdørs, hvor bagsædet udelukkende er til brug i ny og næ. Her er ikke meget plads, men heller ikke bagagerummet yder størrelsen på bilen retfærdighed.

Bagagerummet har nemlig en meget høj bund, idet der skal være plads til bilens normale 12V-batteri her. Målt i liter er pladsen blot 313 liter, hvilket er 50 mindre end normalt i Corolla, men bruger man blot bilen i en husstand med to personer, burde det ikke være noget problem, for man kan så blot smide bagagen på bagsædet.

Og ja, vi mangler fortsat Apple Carplay i Corolla, men nu bliver det snart lanceret i den faceliftede CH-R, der også kommer med den kraftige hybridmotor, så mon ikke det snart dukker op i Corolla også.

Ulempen ved denne variant er en merpris på 45.000 kr. og et meget lille bagagerum. Foto: Jens Høy

Konklusion

Den kraftige hybridbil er på flere måder et spændende bekendtskab, for den er både kvik og økonomisk, og den store gevinst er, at hybriddelen virker mere harmonisk end i den lille version.

Man skal dog betale en væsentlig merpris, og bagagerummet er virkelig begrænset, fordi det ekstra store batteri fylder godt op. I sidste ende er det et økonomisk spørgsmål.

Interiøret er solidt og overskueligt, men vi mangler stadigvæk Apple Carplay. Foto: Jens Høy
Det er ganske let at køre op mod 20 km/l i byen og ved landevejskørsel. Foto: Jens Høy
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Grib bolden til håndboldens dag

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Skjern

Cirklen-byggeriet i Skjern: Byrådsmedlems tålmodighed er brugt op - stemmer nej til halv etage mere

Annonce