Videbæk

Vi skal med glæde servere giraf

Bent Gråkjær fra Westergaards Hotel har serveret girafhakkebøf i sin elevtid på Hotel Vildbjerg. Arkivfoto

Nakkekoteletter. Indehaver af Westergaards Hotel har i sin elevtid lavet hakkebøffer af en giraf fra Jyllands Park Zoo, så han vil med glæde gøre plads i kølerummet til Marius.

»Vi skal støtte op om de lokale råvarer, så der skal slet ikke være alt det ballade med, hvad der skal ske med den giraf. Hvis kan jeg kan få tid til at rydde mit kølerum, så skal jeg med glæde lave nakkekottelletter af Marius til vores gæster,« siger indehaver af Westergaards Hotel Bent Gråkjær.

Forarbejdning af girafkød er ikke fremmed for hotejeren. Da han var kokkeelev på Hotel Vildbjerg for omkring 20 år siden serverede de hakkebøffer fra girafkød til deres gæster.

»Under den tidligere direktør af Jyllands Park Zoo fik vi en aftale i stand, og fik kød fra en giraf, de havde aflivet. Vi serverede hakkebøffer af girafkød til vores gæster, og hvis giraffen alligevel skal dø, er det da en god måde at komme af med kødet på, « fortæller Bent Gråkjær.

Der var til adskillige nakkekottelletter i den lange hals, fortæller hotelindehaveren, men dengang blev giraffen lavet til hakkebøffer til hotellets gæster.

»Det var en god ide at lave hakkekød ud af den, fordi det var et gammelt dyr, men den der blev slagtet i København, kunne man nok godt lave rigtig gode nakkekottelletter af,« siger han.

Bent Gråkjær kan ikke selv huske at have smagt på girafkødet, men mindes at folk fortalte, at det smagte i retning af hestekød, og dengang var der interesse for at smage på det eksotiske kød.

Som formand for Regional Madkultur i Vestjylland opfordrer Bent Gråkjær til at bruge lokale råvare, og så kunne der sagtens stå giraf på menueen på Westergaards Hotel.

»Lad os da også støtte op om de mere eksotiske råvarer, vi har i området. Jeg skal med glæde komme ud og besigtige giraffen, hvis vi skal have den på menukortet,« siger han.

Bent Gråkjær er ikke bekymret for at modtage dødtrusler for en eventuel girafmenu på Westergaards Hotel.

»Vi er ikke bekymret for at modtage dødstrusler, det tager vi meget let på. Og det burde da være populært for kokke og restauratører, « siger Bent Gråkjær.

Selv om han er åben overfor muligheden, så foreligger der ingen aftaler med Jyllands Park Zoo om at servere Marius.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce