Annonce
Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Signe Simonsen opfordrer folk til at tage del i Race For Oceans, når det første gang afvikles til august. Pressefoto
Den tidligere elitesvømmer Signe Simonsen står bag det nye koncept "Race For Oceans", der over 10 dage i august afvikles langs hele den jyske vestkyst. Gennem sport, oplysning og strandrensninger vil hun sætte fokus på det stigende problem med plastik i Nordsøen og i verdens have

Nordvestjylland: Hvorfor engagerer du dig i plastikforurening?

Jeg har besøgt alle syv verdensdele og har ved selvsyn set konsekvenserne af plastikforureningen. På baggrund af de oplevelser har jeg udviklet det nye koncept, der hedder Race for Oceans.

Hvilke tanker får du, når du ser en danske strand?

Jeg bliver glad og tænker, det vil jeg gerne have mere af. Derudover ønsker jeg, at de næste generationer får samme skønne oplevelser ved de danske strande, som jeg selv har haft.

Bruger du selv plastikposer, når du handler ind i din lokale Brugs?

Sjældent. Jeg er igang med at udfase den form for indkøb og bruger en bæredygtig stof-pose istedet og siger pænt nej tak ved indkøb i diverse butikker.

Vil du kalde dig selv en rollemodel i denne sammenhæng?

Nej, det vil jeg ikke. Men jeg vil gerne være rollemodel for at prøve et nyt koncept, der skaber synergi mellem sport, strandrensninger og walk & talks, der kan inkludere alle mennesker.

Vi er altså i forvejen ret gode til at samle affald her ude på Vestkysten. Er det ikke sandt?

Jeg cyklede fra Rømø til Skagen langs vestkysten i maj, og de fleste steder: ja. Men Race for Oceans skal sætte fokus på, hvordan vi sammen kan løse udfordringen omkring den stigende plastikforurening. Som i så mange andre sammenhænge handler det om at spille hinanden gode.

Hvorfor laver man ikke sådan et arrangement på de østvendte kyster?

Jeg elsker Vesterhavet. Men bliver Race for Oceans en succes, så vil vi forsøge at gentage det andre steder næste år.

Hvorfor tror du, du kan engagere folk i en strand-kampagne?

Havets og dens beboere har en stor indvirkning på mange mennesker, og det får flere og flere mennesker øjnene op for. Når et stykke plastik er tabt i naturen, er det i princippet for sent. Derfor skal det væk fra naturen hurtigst muligt.

Hvorfor skal man have en stafet med på turen?

Depechen, der skal bringes fra Sylt til Skagen over 10 dage, symboliserer en bølge i form af en bevægelse, der skal til, for at vi i fællesskab kan løse den udfordring, vi står overfor i forhold til plastikforurening. Hvis vi alle bidrager, så er sandsynligheden for at lykkedes med så stor en samfundsmæssig udfordring større.

Hvorfor skal arrangementet overhovedet have et sportsligt islæt, når det ikke er en konkurrence?

Det skal det, fordi mange mennesker bruger havet og strandene til sport og mental opladning.

Hvorfor venter du med arrangementet til august, når det er alle sommerferiegæsterne, der sviner mest?

Race for Oceans bringer en depeche fra Sylt til Skagen, der skal symbolisere den bevægelse, der skal til i samfundet for at løse udfordringen omkring den stigende plastikforureningen. I Skagen bliver depechen overdraget til Swim Skagerrak, der vil svømme over Skagerrak mellem 23-30. august. Det vil være muligt at følge depechens rejse under begge event live på www.raceforoceans.org fra 13-30. august 2019.

Annonce
Der findes plastik i store og små mængder i verdens have, og undertiden er det også særdeles synligt på den jyske vestkyst.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce