Debat

Vi skal kunne kræve at folk rydder op rundt om deres hus

Hans Kr. Skibby

Landsbyliv: Mange steder halter det desværre med den positive udvikling i de danske landsbyer. Ændret demografi, stagnation, butiksdød, færre folkeskoler, færre busruter og længere mellem dagplejere har desværre medført fraflytning og dermed faldende beboerantal i rigtig mange landsbyer. I Folketinget nedsatte vi 2017 ”Udvalget for levedygtige landsbyer” netop for at få omfanget belyst og komme med forslag til at få vendt den lokale udvikling.

I 2018 kom så den ønskede rapport, der fremsatte en række klare anbefalinger til en forbedret udvikling af de danske landsbyer - og landdistrikterne generelt. I Dansk Folkeparti hilste vi alle anbefalinger velkomne. Eksempelvis at midlerne til landsbyfornyelse forlænges og forøges fra 2019 til minimum 330 mio. kr. årligt; at BoligJob-ordningen udvides til også at omfatte lønomkostninger til nedrivning af nedslidte boligeri landzone, og at de kommende finanslove sikrer markant flere midler tilført den statslige nedrivningspulje af kondemneringsdømte boliger.

Ligeledes skal der fokus på boligfinansiering og sikres bedre vilkår for nybyggeri i forbindelse med genopførsel af boliger i landzone. Alt for ofte ser vi eksempler på, at det er mere end vanskeligt at få finansieret fast ejendom på trods af, at ansøgeren har god økonomi og sunde budgetter.

Men anbefalingerne manglede et element, som vi i Dansk Folkeparti anser for meget vigtigt at få muliggjort i en kommende aftale. I ”gamle dage” fulgte der med en byggetilladelse, at man som husejer var forpligtet til at holde sin ejendom pæn og ryddelig – om end kun ud til offentlig vej og facade. Lignende krav stilles der eksempelvis også i vedtægter for andelsboligforeninger, sommerhusområder og i kolonihaver, hvor man som ejer automatisk bliver omfattet af en række rettigheder, men også overkommelige pligter.

Rigtig mange landsbyer kender desværre til boligejere, som nærmest er fuldstændig ligeglade med, hvordan deres ejendom fremstår. Rod og skrammel fylder ganske enkelt for meget i gadebilledet.

Det synes jeg, vi bør kunne gøre noget ved, så landsbyerne vil kunne fremstå mere indbydende - og det givetvis vil være lettere at omsætte de boliger, der udbydes til salg. Ligeledes vil beboersammensætningen gøres bredere – og færre huse vil måske ende som udlejningshuse med hyppige ind- og udflytninger.

Konkret ser vi gerne en ny lovgivning, som giver de enkelte kommuner en større beføjelse til at kunne stille krav til husejere, samt ved misligholdte påbud at kunne udføre oprydning og kræve udgifterne dækket af ejendommens ejer.

En anden og mere aktiv model kunne være at man udstyrer den enkelte landsby (via borgerforeninger og landsbyråd) med en anbefalingsret overfor de kommunale myndigheder. En sådan model kan eventuelt indgå som forsøgsmodel i en række udvalgte kommuner. Fakta er i hvert fald, at flere penge ikke altid bør være det eneste svar; derimod bør vi også kunne stille krav til boligejerne.

Det er jo i fællesskabets interesse, at danske bysamfund uanset størrelse fremtræder pæne og velordnede.

0/0
Danmark

Danmarks billigste hus solgt i løbet af et døgn

Læserbrev

Borgmesteren: Frivillighed og dialog er vejen frem mod nationalparken

Læserbrev

Tak og ros til sundhedsvæsenet: Fantastisk behandling efter lårbensbrud

Tophistorier

Læserbrev

2+1-vej er ikke nødvendigvis en god løsning

Leder For abonnenter

Lad os blive bedre til at holde RKI fra døren

Debat

Børn og ældre risikerer at komme i klemme - hvis ikke vi får tidssvarende velfærd

Debat

Er ateisme virkelig ikke andet end en mavesur antipati mod Folkekirken?

Leder For abonnenter

Google og Facebook er ynkelige: Medier - det bliver I aldrig

Debat

Lejere forskelsbehandles unødigt hårdt

Debat

Midtjysk skyskraber er monumentet over rejsen fra hosekræmmer til industri