Debat

Vi skal kunne kræve at folk rydder op rundt om deres hus

Hans Kr. Skibby

Landsbyliv: Mange steder halter det desværre med den positive udvikling i de danske landsbyer. Ændret demografi, stagnation, butiksdød, færre folkeskoler, færre busruter og længere mellem dagplejere har desværre medført fraflytning og dermed faldende beboerantal i rigtig mange landsbyer. I Folketinget nedsatte vi 2017 ”Udvalget for levedygtige landsbyer” netop for at få omfanget belyst og komme med forslag til at få vendt den lokale udvikling.

I 2018 kom så den ønskede rapport, der fremsatte en række klare anbefalinger til en forbedret udvikling af de danske landsbyer - og landdistrikterne generelt. I Dansk Folkeparti hilste vi alle anbefalinger velkomne. Eksempelvis at midlerne til landsbyfornyelse forlænges og forøges fra 2019 til minimum 330 mio. kr. årligt; at BoligJob-ordningen udvides til også at omfatte lønomkostninger til nedrivning af nedslidte boligeri landzone, og at de kommende finanslove sikrer markant flere midler tilført den statslige nedrivningspulje af kondemneringsdømte boliger.

Ligeledes skal der fokus på boligfinansiering og sikres bedre vilkår for nybyggeri i forbindelse med genopførsel af boliger i landzone. Alt for ofte ser vi eksempler på, at det er mere end vanskeligt at få finansieret fast ejendom på trods af, at ansøgeren har god økonomi og sunde budgetter.

Men anbefalingerne manglede et element, som vi i Dansk Folkeparti anser for meget vigtigt at få muliggjort i en kommende aftale. I ”gamle dage” fulgte der med en byggetilladelse, at man som husejer var forpligtet til at holde sin ejendom pæn og ryddelig – om end kun ud til offentlig vej og facade. Lignende krav stilles der eksempelvis også i vedtægter for andelsboligforeninger, sommerhusområder og i kolonihaver, hvor man som ejer automatisk bliver omfattet af en række rettigheder, men også overkommelige pligter.

Rigtig mange landsbyer kender desværre til boligejere, som nærmest er fuldstændig ligeglade med, hvordan deres ejendom fremstår. Rod og skrammel fylder ganske enkelt for meget i gadebilledet.

Det synes jeg, vi bør kunne gøre noget ved, så landsbyerne vil kunne fremstå mere indbydende - og det givetvis vil være lettere at omsætte de boliger, der udbydes til salg. Ligeledes vil beboersammensætningen gøres bredere – og færre huse vil måske ende som udlejningshuse med hyppige ind- og udflytninger.

Konkret ser vi gerne en ny lovgivning, som giver de enkelte kommuner en større beføjelse til at kunne stille krav til husejere, samt ved misligholdte påbud at kunne udføre oprydning og kræve udgifterne dækket af ejendommens ejer.

En anden og mere aktiv model kunne være at man udstyrer den enkelte landsby (via borgerforeninger og landsbyråd) med en anbefalingsret overfor de kommunale myndigheder. En sådan model kan eventuelt indgå som forsøgsmodel i en række udvalgte kommuner. Fakta er i hvert fald, at flere penge ikke altid bør være det eneste svar; derimod bør vi også kunne stille krav til boligejerne.

Det er jo i fællesskabets interesse, at danske bysamfund uanset størrelse fremtræder pæne og velordnede.

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Buddingen på væggen og møllerne ved kysten: Kan den realpolitiske tyngdekraft ophæves?

Valgkamp er ren magi. I nogle få, berusende uger virker hverdagens grå, realpolitiske tyngdekraft til at være ophævet. Alt synes at kunne lade sig gøre; drømme og visioner leviterer lystigt op mod det himmelblå. Nogle gange sker det i en koordineret parti-indsats. Andre gange er det båret af hin enkelte kandidat, som i mødet med den ene eller den anden vælgervirkelighed kommer til at se tingene gennem andre briller end dem, som partiet normalt har på. Et lokalt eksempel kunne opleves ved mandagens vælgermøde i Søndervig. Temaet var turisme. Publikum var blandt andet lokale aktører fra et erhverv, der med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner ikke bør overses. Mølleparken, som står til at skulle sættes op blot fire til ti kilometer ud for kysten mellem Hvide Sande og Søndervig, var derfor et uundgåeligt emne. Flere feriehusudlejere undrede sig over, at politikere siger nej til et soppebassin på stranden, til restauranter med havudsigt eller til handicapstier, fordi vi skal passe på naturen - men at de samtidig kan sige ja til Vesterhav Syd. Det lokalt valgte folketingsmedlem Andreas Steenberg (R), der sad med i panelet, har jævnligt markeret sig som en varm tilhænger af de kystnære møller. I november 2016 sagde han til Dagbladet: "Det er godt for klimaet og det er godt for Vestjylland, at projektet bliver realiseret. Og heldigvis er der flertal for at fastholde de kystnære møller." Interessant at høre, at det før så positive folketingsmedlem nu erklærer sig betænkelig ved placeringen af kæmpemøller tæt på kysten. Men før flagene stryger til tops på klitten, skal det understreges, at Andreas Steenberg trods sin skepsis ikke mener, der er politisk opbakning til at aflyse projektet. Det tror da pokker. For mindre end en måned siden sendte hans partifælle, partiets energiordfører Ida Auken, en regulær skideballe af sted mod vest i et samråd med ministeren om de kystnære mølleparker: ”Uklædeligt, at man som byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern ikke stiller sig op og står på mål for det her”, lød det blandt andet i bredsiden, der også indeholdt ord som "rendt fra deres ansvar" og "gummiarm". Et par dage senere blødte hun ganske vist op og sagde, at hun har "stor fidus til byrådet i Ringkøbing-Skjern". Det var, kunne man forstå, mere partiet Venstre, der var mål for kritikken. Ida Aukens nu afdøde morbror, Svend, som gennem mange år gav Socialdemokratiet en markant stemme, sagde engang, at radikal politik er "som at sømme budding op på en væg". Det skal blive interessant at se, om det lokalt valgte radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg efter valget 5. juni får held til at sømme sit partis politiske budding bedre fast, når det gælder Vesterhav Syd, end det hidtil er lykkedes. Indrømmet; det ville ligne ren magi. Men vi er håbefulde. Det skal man være i en valgkamp.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!