Debat

Vi risikerer, at der en dag er nogen, der ikke kan tåle mere

På kant: Det skal man kunne tåle. Sådan har budskabet været til alle dem, der bliver ophidsede over Rasmus Paludans provokationer. Han besudler Koranen, sætter ild til den og kræver muslimer ud af Danmark. Men han har sin ytringsfrihed, blasfemiparagraffen er afskaffet og uanset, hvor latterlig man synes, han er, berettiger det selvfølgelig ikke til vold.

Der er ikke så meget at rafle om: I et demokrati har alle lige rettigheder, også dem man ikke kan lide. Men. For der er et men. Hvor mange af dem, der kræver, at man tåler Paludan, har egentlig selv måttet tåle noget – altså sådan for alvor? Alle os, som ikke konstant udfordres på vores tro og vores ret til at være her, ved vi, hvad det er, vi forlanger af andre? Og har vi nogensinde anstrengt os for at vise, at fællesskabet ikke er til for Paludan, men for dem, han sviner til?

Det var måske en overvejelse værd. For med til historien hører jo, at man som muslim i Danmark konstant bliver bedt om at tåle noget. Man skal tåle, at man ikke kan åbne en avis uden at nogen fortæller, at man er et problem. Man skal tåle, at man aldrig helt kan føle sig hjemme, selvom man har uddannet sig, er i arbejde og har boet i landet i årevis. Og nu skal man altså også kunne tåle Rasmus Paludans provokationer, som endda udføres under politieskorte.

Og uanset hvor forkert det så end er, vil der på et tidspunkt være nogle, der ikke tåler mere. Det har Paludan forstået – det er jo derfor, han udfører sine groteske happenings. Måske var det på tide, at vi andre også forstod, at tålmodighed aldrig er grænseløs. Og når folk ikke tåler mere, er det, at de sætter byen i brand.

Peter Lauritsen
0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Kom op af sofaen: Det oversete valg

Så er der lige præcis en uge til valget. Min læser vil muligvis indvende, at der da er meget længere - nærmere bestemt to-en-halv uge. Det er både rigtigt og forkert. Rigtigt er det selvfølgelig, at Folketingsvalget finder sted 5. juni. Men allerede næste søndag, den 26. maj, finder et mindst lige så vigtigt valg sted, nemlig valget til Europa-Parlamentet. I forvejen lider EP-valgene traditionelt under en meget lav valgdeltagelse. Ved det seneste parlamentsvalg for fem år siden var deltagelsen i Danmark således nede på 56,3 procent, mens der til sammenligning var 85,8 procent af de stemmeberettigede, som gik til urnerne ved folketingsvalget i 2015. Med en valgkamp til Folketinget, som buldrer derudad på alle platforme, er der overhængende risiko for, at det i forvejen oversete EP-valg denne gang vil være stort set usynligt for mange vælgere. Dermed risikerer valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet at komme endnu længere ned, end det før er set, fordi alle er så fokuseret på valget den 5. juni. Det er ærgerligt på mange ledder og kanter. Med klima-krise, migranter, Brexit og ekstremistiske partier på fremmarch i mange lande er der mere end emner nok at tage fat på - emner, som for en stor dels vedkommende bedst løses i et større fællesskab. Derfor er der al god grund til som vælger at sætte sig ind i, hvordan kandidaterne ønsker, at EU skal udvikle sig - og al god grund til at være med til at påvirke den udvikling ved at give sin stemme til den kandidat, man er mest enig med. Ville fokus have været anderledes, hvis Lars Løkke Rasmussen havde besluttet sig for at udskrive folketingsvalget til afholdelse samme dag som valget til Europa-Parlamentet? Formentlig ikke. For skønt EU har en markant betydning for stort og småt i vores land, så er der desværre en alt for udbredt tendens til at opfatte et EP-valg som noget fjernt, der angår 'dem dernede i EU', mens et folketingsvalg handler om 'os selv', og det er jo altid sjovere at diskutere sig selv ... Til gengæld ville en samtidig afholdelse af de to valg med stor sandsynlighed få flere til at sætte kryds også til parlamensvalget. Dansk Industri holdt i den forgangne uge et EU-debatmøde på Vestas i Ringkøbing. Her kom det frem, at en undersøgelse viser, at unge er positive overfor EU - men at de ikke stemmer. En flok elever fra Ringkjøbing Gymnasium var med ved debatmødet, og flere af dem slog i et interview med avisen Danmark fast, at de finder EU vigtigt, og at de vil stemme ved parlamentsvalget. Hurra for det og for dem. Gid både deres jævnaldrende og alle de ældre vælgere vil følge deres eksempel. Hvis et demokrati skal virke, kræver det, at vælgerne deltager. Det gælder både til kommunalvalg, folketingsvalg og EU-valg. Så af sted til valgstederne på søndag den 26. maj. Det er lige så vigtigt, som det er at stemme på grundlovsdag 5. juni.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!