Annonce
Debat

Vi mangler en naturpolitik: Naturen forsømmes i Naturens Rige

Naturgenopretning ved Heager Å. Foto: Ringkøbing Air Foto
Annonce

Læserbrev: Stor tak til Dagbladet for på det seneste at have sat fokus på naturens krise – og hvad vi kan gøre ved den, blandt andet i Poul Osmundsens artikel om kvinden med den insektvenlige have og Kaj Pihl Poulsgaards interview med naturvejleder Sabine Jensen søndag den 11. oktober. Også tak for opfordringen til læserne om at deltage i debatten om naturens krise.

Sabine Jensen fremlægger i artiklen mange vigtige oplysninger om krisen for den biologiske mangfoldighed og den dramatiske masse-uddøen af arter. Men når hun anfører, at ”det ikke står så grelt til i lille Danmark” er det ikke rigtigt. Tværtimod.

Danmark er ét af verdens mest opdyrkede lande og det land i Europa med mindst beskyttet natur. Det har voldsomme konsekvenser for den biologiske mangfoldighed. Fakta er, at hele 90 procent af de danske naturtyper og 39 procent af arterne under Habitat-direktivet er i det forskerne kalder ”ugunstig bevaringsstatus”. Det betyder på almindelig dansk, at de har det rigtig skidt.


Sabine Jensen lader også forstå, at det står rimelig godt til for naturen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er mildest talt misvisende.


Sabine Jensen lader også forstå, at det står rimelig godt til for naturen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er mildest talt misvisende.

Hun har ret i, at vi har rigtig mange forskellige naturtyper i kommunen. Og det er bestemt en fordel for den biologiske mangfoldighed. Og det er rigtigt, at der har været en stor fremgang i antallet af arter i Skjern Å-dalen efter Skjern Å projektet. Det er også rigtigt, at kommunen er god til at lave konkrete vandløbsprojekter.

Men generelt står det skidt til for naturen i kommunen, afspejlet eksempelvis i situationen for de såkaldte Rødliste-arter. Det vil sige arter, er truet af udryddelse. Her er status for kommunen siden sidste Rødliste: Én art er forsvundet. Seks er kritisk truet. 35 er moderat truet. 68 arter er sårbare og 58 arter næsten truet.

Naturen har ikke særlig høj prioritet i byrådets beslutninger, selvom byrådet har besluttet at kalde kommunen for Naturens Rige. Tre eksempler illustrerer dette gennem mange år: 1) Alt for mange tilladelser til udvidelser af landbrug, som udleder kvælstof, der ødelægger beskyttet og sårbar natur, 2) Alt for mange dispensationer til byggeri i beskyttet natur, 3) Alt for få penge og ressourcer afsættes til at pleje og udvikle beskyttet natur og dermed hjælpe den biologiske mangfoldighed.

For et år siden, i september 2019, præsenterede Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ringkøbing-Skjern teknik- og miljøudvalget for et forslag om, at kommunen skal blive Naturkommune. Det er navnet på en kampagne, som DN på det tidspunkt iværksatte for at få flere kommuner til at formulere en naturpolitik. Halvdelen af landets kommuner har en naturpolitik. Vore tre nabokommuner: Holstebro, Herning og Varde har haft det i årevis. Men Naturens Rige har ingen.

En nedskrevet naturpolitik kan skaffe overblik over naturen og dens tilstand, fokusere indsatsen og prioritere midlerne bedre. En naturpolitik skal følges af regelmæssig handlingsplan, der konkretiserer, hvordan naturen kan beskyttes og udvikles til gavn for den biologiske mangfoldighed.

For at hjælpe kommunerne med at formulere en naturpolitik, har DN sammen med forskere, KL og udvalgte kommuner udarbejdet en række vejledninger, der meget konkret beskriver trin for trin, hvordan opgaven kan gribes an, og hvordan handlingsplaner udformes.

Men nu godt et år senere har politikerne i teknik- og miljøudvalget endnu ikke meldt ud, om de tilslutter sig Naturkommune-konceptet og vil give den kriseramte natur en hjælpende hånd.

Hvis ikke den kommune, der kalder sig Naturens Rige skal være Naturkommune, hvem skal så?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce