Annonce
Livsstil

- Vi har alle brug for et afbræk, og her bruger jeg kulturen i bredeste forstand

Maria Rørbye Rønn. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Mig og kulturen: Maria Rørbye Rønn

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Som generaldirektør bruger man rigtig meget tid på møder, dokumenter, processer og beslutninger. Det er helt fint, og jeg holder meget af mit arbejde. Men af og til tror jeg, at vi alle har brug for et afbræk, og her bruger jeg kulturen i bredeste forstand. Jeg læser meget og får uendeligt meget energi ud af beskrivelser af andres liv og verdener - både når det minder om mit eget liv og er helt anderledes. Det er i øvrigt også derfor, det betyder meget for mig, at DR er en medie- OG kulturinstitution, der sørger for både fakta og refleksion.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Dem har jeg heldigvis haft rigtig mange af. Men hvis jeg skulle fremhæve en af de seneste, så er det ”Byens spor” af Lars Saabye Christensen. Jeg har nydt bind 1 og 2 enormt meget, og nu er 3’eren her endelig. Han har et fantastisk godt blik for at skildre det, der jo et eller andet sted har været grundlaget for min egen samtid. Selvom der er forskel på Oslo og København, er der meget, jeg kan genkende i forhold til velfærdsstatens opbygning og kvinders frigørelse for eksempel.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Paul McCartney i Boxen i Herning. Han var helt fremragende. Hans numre er jo både udødelige og et musikalsk bagtæppe til hele mit liv - og især ungdom. Jeg kunne da også synge med på alle numrene. Og så må man bare sige, at det er imponerende, at en mand i 70’erne kan stå der på scenen og være så ... skal vi kalde det spændstig. Efterfølgende har jeg set ham ved endnu en koncert, og jeg håber virkelig ikke, at det var den sidste.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Filmen ”Bohemian Rhapsody” om Freddie Mercury var simpelthen fantastisk. Rami Malek spiller helt eminent godt, og jeg vil godt indrømme, at filmen gav mig tårer i øjnene. Hvis jeg nu skal nævne noget fra DR selv, så har jeg her på det seneste tænkt en del over, hvor banebrydende ”Forbrydelsen” sæson 1 var. Banebrydende at have modet til at lade en historie fylde gennem 10 afsnit og introducere nogle nye, originale karakterer og en kvindelig efterforsker. Det satte gang i en masse efterfølgende med Nordic Noir og den slags, så i dag kan man godt glemme, hvor nyt det egentlig var dengang.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Dem er der heldigvis mange af. Efterårsferien i Spanien med den helt fantastisk spændende katedral i Cordoba tænker jeg stadig tilbage på ofte. Forleden havde jeg desuden den store fornøjelse at besøge Poul Isbaks værksted i Københavns Nordhavn. Jeg er meget glad for hans skulpturer, og det var spændende at kigge indenfor.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Danske møbelklassikere, helt sikkert. Hvis jeg skal fremhæve én, så bliver det Wegners berømte stol ”The Chair”, som den jo imponerende nok kaldes. Jeg er så heldig, at der på mit kontor står seks rundt om mødebordet. Jeg nyder at se på dem og sidde i dem mange gange om dagen. Og det er jo præcis det skønne ved vores designklassikere.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg blev spurgt om det samme i en anden sammenhæng forleden og havde først lyst til at svare sådan lidt udglattende. Men det ærlige svar er, at mens jeg er god til at komme til koncerter, udstillinger, læse eller at se en film, så kniber det mere med at komme i teatret. Det burde jeg nok få afsat noget mere tid til.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg tror, at min smag er ret bred, så jeg skal virkelig tænke efter. Men den seneste af slagsen er snarere en oplevelse, som jeg er rigtig glad for at være foruden. Jeg var på besøg i Sevilla og besøgte en arkitektonisk meget smuk tyrefægterarena med tilhørende museum. Efter besøget var jeg helt afklaret med, at det i hvert fald ikke er en ”kulturoplevelse”, jeg ønsker.

---

Fakta: Blå bog

Maria Rørbye Rønn (f. 1964) er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1990. Hun var ansat i Justitsministeriet og Kulturministeriet, inden hun i 1995 kom til DR. Her begyndte hun som advokat i DR Ophavsret, og blev i 2001 chef for DR Jura, og seks år senere fik hun titel af chef for DR Jura, Politik og Strategi. Da Kenneth Plummer forlod kanalen i 2010, blev hun konstitueret generaldirektør, og i 2011 blev hun valgt til ny generaldirektør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Mand stjal tv i feriecenter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce