Annonce
Ringkøbing

Vi fik vores grundlæggende værdier i Ringkøbing Garden

Tvillingerne Birger (tv) og Benny Husted kom med i Ringkøbing Garden i 1975. Lørdag var de tilbage for at være med til at fejre gardens 45 års jubilæum og selvfølgelig var de med i optaget gennem byen og koncerten på Torvet. Foto: Jørgen Kirk
Birger og Benny Husted er stadig præget af tiden i garden - og de spiller stadig tromme.

Ringkøbing: Lørdag blev Ringkøbing Gardens 45 års jubilæum markeret med en koncert på Torvet. Først var garden gået gennem byens gader.

Med i optaget gik ikke bare garden fra Ringkøbing, garden fra Skjern og garden fra Skive gik også med. Desuden var gamle gardere mødt frem for at være med.

Blandt de gamle gardere var tvillingerne Benny og Birger Husted, der i dag bor i Ry og i Prag i Tjekkiet.

- Vi kom med i garden i 1975. Vi havde en moster og en kusine, der havde været med fra starten, og de mente bestemt at det var noget for, fortæller Benny Husted.

Drengene stammer fra en familie, hvor musik altid har betydet meget.

- Vi ville selvfølgelig spille trommer, det var det sejeste, faktisk tror jeg aldrig vi overhovedet har overvejet andet, siger Benny Husted.

De erfarne lærte de nye at spille og sådan var det også, da Benny og Birger blev de erfarne.

- Det gav nogle fantastiske oplevelser dengang. Og man kom ind i et fællesskab, hvor alle var vigtige. Der kunne ikke være slendrian, var der sagt klokken 9.00, så var du der klokken 9.00, for ellers stod de andre jo og ventede på dig, forklarer Birger Husted.

- Den første udlandstur, vi var på, var til Hamburg, hvor HTH-køkkener skulle åbne. Jeg var ti år, slæbte på en ti kilo tung tromme og travede tre-fire kilometer rundt i byen og spillede. Så er man træt bagefter, husker Benny Husted.

De mange ture i Danmark og i udlandet gav et sammenhold, men også nogle forpligtelser.

- Man kunne ikke bare melde afbud, hverken til øveaftner eller til koncerterne. Man havde forpligtet sig til at komme og du havde et ansvar overfor fællesskabet, det skulle tages alvorligt, påpeger Benny Husted.

- det kan godt være, at du var en brik, men du var en vigtig brik, siger Birger Husted.

Hver mandag blev der øvet, først en time på tromme, så en time fælles og til sidst en halv times eksercits.

Der var 60-70 gardere dengang, 80 da de var flest, husker tvillingerne tilbage.

- Vi kom fra Højmark, der var et par stykker fra Hvide Sande, nogle fra Hover, fra Tim og ellers fra Ringkøbing, fortæller de.

- Vi havde også mange koncerter, 35-50 stykker om året, men vi var også med til mange spændende arrangementer. Vi var til VM i speedway i Vojens, spillede på Korskro-banen. Vi underholdt til mange kampe i 1. division, fordi garden havde tegnet en sponsoraftale med Sodastream. Vi spillede i pausen, og inden kampen havde vi gået tattoo, eller var det omvendt, spørger Benny Birger?

- Man kunne se kampen gratis, men vi nåede sjældent 2. halvleg, fordi vi skulle hjem med bussen, husker Birger Husted.

- Vi var også med til et stort velgørenhedsshow i Esbjerg med Otte Leisner og en ung Michala Petri. Og så var der alle udenlandsturene. Vi var engang i Bremerhafen, hvor vi spillede for 40.000 mennesker. Blandt de andre optrædende var nogle af de bedste amerikanske militærorkestre. Det var lidt fedt i skolen at fortælle, at man skulle have fri i nogle dage, fordi man skulle til koncert, mindes Benny Husted.

Annonce

- Jeg vil da opfordre unge til at gå ind i garden, for du får nogle ting med, som du kan bruge hele livet.

Birger Husted, tidligere i Ringkøbing Garden.

Forpligtende fællesskab

De to brødre mindes deres gardertid som en fed tid, som altid har præget dem, givet dem nogle grundværdier.

- Vi blev tætte med en gruppe mennesker, for vi grinte med hinanden og vi græd med hinanden, siger Benny Husted.

- Vi lærte at være et team, hvor man lytter og tager hensyn til hinanden. Vi havde en regel om, at folk aldrig måtte gå alene, så de store tog sig af de små. Vi fik et ansvar for helheden, skulle tænke vi i stedet for jeg. Det sætter spor, mener Birger Husted.

- Vi lærte pligtfølelse, du får en opgave, og du er ikke færdig, før opgaven er løst. Andre er afhængige af dig, og du gør dig umage, siger Benny Husted.

Det kan så også betyde, at man kan blive skuffet, når man møder andre mennesker, der ikke har det på samme måde, har begge brødre oplevet.

Spiller stadig musik

Benny Husted forlod Ringkøbing Garden i 1985, fordi han kom i Livgardens tambourkorps.

- Vi startede 12 og de otte havde været i en garde, husker han.

Han var med til nogle få koncerter, da han kom tilbage, men stoppede så og blev uddannet lærer. I dag er han SSP-vejleder i Ry, men spiller stadig i mange forskellige sammenhænge, jazz, rock og pop.

Birger Husted stoppede i 1987, hvor han kom med i Up with People, hvor 110 unge mennesker fra mange forskellige lande rejser rundt og laver musikshows. Han er med i bestyrelsen for venneforeningen.

I dag bor han i Prag med sin tjekkiske kone, headhunter ledere til danske virksomheder i Tjekkiet og Slovakiet, og han er stadig med i et band.

- Jeg vil da opfordre unge til at gå ind i garden, for du får nogle ting med, som du kan bruge hele livet. Har du spillet musik, bliver du en bedre leder, for du er mere holdorienteret, påpeger Birger Husted.

- Du kommer i et anerkendende fællesskab, hvor der bliver sat pris på dig, hvor fællesskabet behøver dig, siger Benny Husted.

Jubilæet blev fejret med march gennem Ringkøbings gader til glæde for de mange, der nød den solrige lørdag. Foto: Jørgen Kirk
Benny Husted skulle lige lære, hvordan garden spillere i dag. Foto: Jørgen Kirk
Karen Østrup Christensen er formand og garderchef for Ringkøbinggarden. Foto: Jørgen Kirk
Til 45 års jubilæet var garden fra Ringkøbing suppleret med gardere fra Skjern og Skive samt gamle gardere. Foto: Jørgen Kirk
Efter marchen rundt i byen sluttede garden med at give koncert på Torvet. Derefter var der tid til socialt samvær melmme nye og gamle gardere. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce