Annonce
Livsstil

- Vi er vildt privilegerede, at vi kan bruge tid og penge på noget, som vi ikke skal have noget bestemt ud af

Chris MacDonald. Foto: Franne Voigt

Mig og kulturen: Chris MacDonald

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- For mig handler kulturopleveler om at hente inspiration og viden. Homo sapiens er den eneste art, som kan skabe avancerede kulturoplevelser. Det, synes jeg, er meget vildt at tænke på. For mange andre arter handler det bare om overlevelse. Jeg synes derfor også, kulturoplevelser er en kilde til taknemmelighed. Vi er vildt privilegerede, at vi kan bruge tid og penge på noget, som vi ikke skal have noget bestemt ud af. Vi er nået temmelig langt i forhold til andre arter, men bestemt også vores forfædre, hvis primære fokus var overlevelse.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Det er ikke helt nemt at vælge, for jeg læser afsindigt mange bøger. Meget af det, jeg læser, er faglitteratur, som har at gøre med mit arbejde. Altså bøger om psykologi og fysiologi. Men faktisk er jeg også virkelig glad for at læse om filosofi. Særligt Pierre Hadots bog ”The Inner Citadel: The Meditations of Marcus Aurelius” har gjort indtryk på mig. Marcus Aurelius var den sidste af de gamle og berømte stoiske filosoffer, og han bliver desuden betragtet som den sidste gode kejser i Rom. Under mange af de lange militære krigstogter førte han dagbog, hvori han nedskrev filosofiske notater. De dagbøger overlevede og er i dag kendt under titlen ”The Meditations of Marcus Aurelius”. Meditation er en af grundpillerne i den stoiske filosofi, og Aurelius’ notater i bogform er efter min mening en af de bedste selvhjælpsbøger, der nogensinde er skrevet.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg har altid håbet, at min søn blev stor hurtigt nok til at høre bandet Rush sammen med mig. Særligt en trommesolo af Neil Peart ville jeg gerne have delt med ham. Desværre er det for sent nu (Neil Peart døde 7. januar i år - han blev 67 år, red.). Rush har været mit yndlingsband, siden jeg var teenager. Og jeg lytter forsat ofte til deres musik i dag. Deres tekster er bare anderledes end så meget andet. De handler ikke om kærlighed, og at livet er hårdt, men er mere politiske, futuristiske og filosofiske.

Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Det er ikke nemt, men jeg vælger tv-serien ”Chernobyl”. Jeg synes, den var en virkelig god cocktail af stærk dramatik, interessant historisk perspektiv, fantastiske skuespilpræstationer og ikke mindst godt filmet.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Jeg bruger ikke meget tid på museer. Men naturen er noget, som gør stort indtryk på mig. For eksempel dengang jeg stod i Rift Valley i Afrika. Det sted, hvor Homo sapiens menes at være opstået, og stedet, hvorfra de udvandrede og endte med at befolke hele kloden. Eller de gange, jeg har været så heldig at besøge Grønland og se den storslåede natur. Det er noget, som gør indtryk på mig. Og det er ikke kun naturen, men også mødet med andre kulturer, som jeg ofte tænker tilbage på. Jeg synes, det er fascinerende at se den forskel, der kan være i forhold til normer og måder at interagere på.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Det, som jeg til stadighed sætter mest pris på, er naturen. Der er intet kunsthåndværk, der kommer til at nærme sig det design, der ligger bag en blomst, et rådyr eller et træ. Det er dybt fascinerende.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg vil rigtig gerne have mere tid til at besøge andre lande og andre kulturer. Det er en fantastisk øjenåbner i forhold til, hvor stor en faktor kultur er for vores adfærd.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Det værste er nok, engang jeg af min kæreste blev taget med ind at se ”Nøddeknækkeren”. Der var intet galt med skuespilpræstationen, de gjorde det godt, og historien er god, men det var ikke lige mig. Hvis jeg tænker kultur lidt bredere end det, så er det helt sikkert sørgeligt at se, hvordan vi efterhånden interagerer med hinanden. Vi kan gå forbi andre mennesker uden at anerkende dem og lige hilse. Det er virkelig nedslående.

Annonce

Chris MacDonald

Født i 1973. Kommer oprindeligt fra USA, men har boet i Danmark siden 1999. Han er uddannet cand.scient. i human fysiologi ved Københavns Universitet og er grundlægger af koncepterne ”Sundhed i Balance” og ”Strong Body Strong Mind”.

Gennem de seneste 20 år har han holdt foredrag og workshops om sund livsstil, personlig udvikling og teambuilding.

Han har desuden været fast skribent på blandt andet Politiken og Berlingske Media og været omdrejningspunkt for flere tv-programmer på DR1, blandt andet ”Chris på chokoladefabrikken”, ”Chris på skolebænken”, ”Chris på vægten”, ”By på skrump”, ”U-Turn - sidste chance” og ”U-Turn 2”.

Chris MacDonald har tidligere forfattet bogen ”Du er ikke alene” og er aktuel med ”Ikke til forhandling”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce