Annonce
Erhverv

Vi er vilde med økologi: Region Hovedstaden er frontløber

Salget af økologiske fødevarer fortsætter med at boome i Danmark. Kerneforbrugerne efterspørger dog fortsat mere variation, større tilgængelighed og flere lokalproducerede varer. Hos den brede befolkning er det pengepungen, der er vigtigst, og derfor ønsker de en lavere pris på økologiske produkter. Arkivfoto: Johan Gadegaard/Scanpix
Økologiske fødevarer hitter hos danskerne, men der er markant forskel på økologivaner og forbrug på tværs af landet. Især kerneforbrugerne er villige til at købe mere, hvis der kommer bredere sortimenter, større variation og flere lokalproducerede varer på hylderne.

Økologi: Når vi står i supermarkedet og skal vælge mellem de konventionelle og økologiske fødevarer, er der flere og flere danske forbrugere, der putter den økologiske variant i kurven.

95 procent af befolkningen svarer, at de køber økologiske produkter, men tallet varierer dog i forhold til hyppighed. Mere end fire ud af 10 danskere (43 procent) vælger ofte eller altid økologien til, og det er en positiv udvikling, hvis man går tilbage til 2018, hvor tallet var 37 procent. Det viser ny undersøgelse lavet forud for dagens årsmøde i Landbrug & Fødevarers Økologisektion. Den er foretaget af Norstat, der har spurgt 1029 danskere i alderen 18-70 år om deres økologiforbrug.

Annonce
Mere end fire ud af 10 danskere (43 procent) vælger nu ofte eller altid økologien til, og det er en positiv udvikling. Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Hovedstaden i førertrøjen

På tværs af landet er der markante forskelle i forbruget af økologiske varer. I Region Hovedstaden handler mere end hver anden økologisk ofte eller altid, mens det samme gælder for 29 procent i Region Nordjylland. Det er værd at bemærke, at 45 procent af nordjyderne nogle gange køber økologisk, mens det tal er 34 procent i Region Hovedstaden, hvilket forklarer en del af forskellen. Ifølge Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer, har fordelingen meget med storbyernes positionering og demografi at gøre.

- Helt generelt slår mange nye tendenser først igennem i de store byer. Derfor er der heller ikke noget underligt i, at det tager lidt længere tid at opnå de samme salgstal i Nordjylland som i hovedstaden. Demografiske faktorer som alder og uddannelse har også indflydelse på forbrugernes indkøb af økologi. Tilgængelighed og udvalg af varer spiller også en rolle. Jo flere, der køber økologiske varer i et område, jo bredere bliver butikkernes sortiment. Derfor vil der være mere økologi i storbyerne, siger hun.

Grønt er sagen

Når danskerne skal vælge mellem de økologiske fødevarer, foretrækker mere end hver syvende grøntsagerne. Derefter kommer æg, mejeriprodukter, frugt og gryn. Nederst på listen er de søde sager placeret - alt fra småkager til chokolade, som kun et fåtal ønsker i en økologisk variant. Nogle af grundene til denne prioritering kan muligvis findes i de forskelle, der er mellem konventionelle og økologiske fødevarer. Her vil danskerne især gerne undgå sprøjterester, mens de tænker på miljø og vandforbrug - og disse værdier er tæt forbundne med især frugt og grønt.

Vi efterspørger mere økologi

I undersøgelsen hersker en fælles konsensus om, at danskerne generelt ønsker større tilgængelighed af lokale varer og økologiske varer, mens det helt store incitament er økonomien - det skal være billigere at handle økologisk. Ser vi på kerneforbrugerne, er det mindre vigtigt med prisen. Der efterspørges i højere grad mere variation og tilgængelighed af de økologiske fødevarer samt større udbud af lokalproducerede varer.

Noget af det, især det unge segment efterspørger, er mere oplysning om, hvordan økologi adskiller sig fra konventionelle produkter. Spørgsmålet er, om det vil forvirre mere end det gavner hos forbrugerne og få dem til at se bort fra det økologiske valg, men det afviser Landbrug & Fødevarer:

- Vi tror ikke, øget information får nogle forbrugere til at vælge de økologiske varer fra. Tværtimod er det en fordel, at man som forbruger har så meget viden som mulig om, hvad det er for særlige krav, der gælder i økologien, og hvorfor de krav netop fører til, at varerne er lidt dyrere, siger økologichef Kirsten Lund Jensen.

Økologien bliver her

Meget tyder på, at flere danskere i fremtiden både vil tænke og handle mere økologisk. Det understreger tallene fra undersøgelsen. Landbrug & Fødevarers Økologisektion gør sit for at fremme salget i både ind- og udland:

- Vi har gang i mange forskellige aktiviteter i forhold til at få solgt mere økologi - både i detailhandlen og i Foodservice-sektoren. Senest har vi haft et samarbejde med Tivoli, hvor fokus er på at få flere økologiske fødevarer ind påde danske forlystelsessteder. Vi laver også fremstød i udlandet for at øge eksporten af danske, økologiske varer, siger Kirsten Lund Jensen.

- Der er fortsat stort potentiale for at øge salget af økologi. Regeringen har et mål om at fordoble danskernes forbrug af økologi frem til 2030, og det vil vi gerne hjælpe med at indfri. Vi har fokus på alle segmenter, men de unge er meget interesserede i bæredygtighed og økologi, så dem har vi selvfølgelig også fokus på, afslutter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce