Annonce
Debat

Vi burde skelne mellem udenlandsk arbejdskraft og flygtninge frem for muslimer og resten

Onsdag eftermiddag blev der foran Rådhuset i Holstebro afholdt en demonstration imod hjemsendelse af flygtninge fra Syrien. Lørdagens klummeskribent mener at debatten er kørt af sporet. Foto: Morten Stricker

I den seneste tid har du sikkert hørt en masse om gymnasieeleven, Aya, der skal tilbage til Syrien, selvom hun ikke har noget at vende tilbage til.

Martine Brumsbjerg.

Set i lyset af at hun netop ikke har noget at vende tilbage til og samtidig er ved at færdiggøre en gymnasial uddannelse, så giver det ikke ret meget logisk mening, at Aya ikke må blive boende i Danmark.

Humlen er, at Aya er flygtning og derfor kun har opnået asyl i Danmark, mens der er ufred i hendes hjemland. Det vil sige, at hvis det konkluderes, at der er tålelige forhold i områder i Syrien, så skal Aya altså vende tilbage.

Annonce

Debatten har på mange måder været dysfunktionel. Dette skyldes især, at debattører ikke rigtigt har været enige om, hvad man egentlig har diskuteret; har vi diskuteret selve juraen og de overordnede love, som politikerne har bestemt og som myndighederne arbejder udfra?

Eller har vi diskuteret den moralske og følelsesmæssige problematik i, at vi vælger at sende mennesker ud af vores land, som har integreret sig, lært vores sprog og er blevet en del af et lokalsamfund?

Diskuterer vi det juridiske, så giver det selvfølgelig mening, at vi skal følge de love, der nu engang er vedtaget af et folketing, som vi selv har stemt ind. Diskuterer vi det moralske aspekt, så får piben en helt anden lyd.

Det kan måske virke trivielt på en eller anden måde at skælde ud på DF, men grunden til, at der bliver skældt ud på dem, er jo fordi, at det klart er dem, der har forplumret debatten fra start.

DF skelner ikke mellem udenlandsk arbejdskraft og flygtninge, som ville være en fin måde at skelne på. DF skelner derimod mellem muslimer og ”resten”.

Derfor er det også svært at tage seriøst, når argumentet for, at syrere som Aya for eksempel, skal sendes hjem, er at vi har gjort, hvad vi kunne for hende.

Spørgsmålet er, om vi har gjort nok, når vi retorisk har valgt at især muslimer meget specifikt skulle få sig et arbejde, en uddannelse, lære vores sprog, smide deres tørklæde og jeg ved ikke hvad.

Den voldsomme retorik der især kommer fra den yderste højrefløj, har selvfølgelig påvirket alle med anden etnisk herkomst, da de har skullet bevise deres værd som mennesker i langt større grad end andre grupper, så når en syrisk ung kvinde som Aya tager sig en uddannelse og deltager aktivt i vores samfund, bliver vi nødt til at spørge os selv, om vores pres på flygtninge for at få dem til at præstere, blot er et udtryk for, at vi i bund og grund ikke ønsker, at de overhovedet skal være her.

Mener jeg så, at vi skal lade alle flygtninge blive i Danmark, selvom deres hjemland skulle være fredeligt og sikkert at være i?


Jeg mener, at vi bør tænke over, om det er moralsk forsvarligt, at vi kræver og kræver af flygtninge, når de alligevel skal sendes hjem. Det er jo Sisyfos-myten, der bliver til virkelighed.


Nej. Jeg mener, at vi bør tænke over, om det er moralsk forsvarligt, at vi kræver og kræver af flygtninge, når de alligevel skal sendes hjem. Det er jo Sisyfos-myten, der bliver til virkelighed.

Selvfølgelig skal man bidrage til samfundet på en eller anden vis for eksempel i form af arbejde, men kravene til flygtninge er så høje, fordi der jo i bund og grund er konsensus på den yderste højrefløj om, at flygtninge generelt er lavere stående.

Min oplevelse er, at mange gerne vil diskutere vores moralske ansvar i sager som disse.

Desværre har mange politikere travlt med at fremhæve loven som en valid grund for blot at sende folk tilbage. Juridisk set er det også korrekt, men kan vi moralsk forsvare det, når de har skabt sig et liv her og samtidig er blevet en aktiv del af lokalsamfundet. Det var måske i virkeligheden det spørgsmål, vi skulle stille os selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce