Annonce
Ringkøbing-Skjern

Vestjysk skal med ind i fremtiden: Sprogforsker vil høre sit hjemlands mål - og andre gode dialekter

Sprogforsker Michael Ejstrup kommer fra Videbæk. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvis det talte sprog i det vestjyske skal gemmes for fremtiden, skal vestjyderne følge opfordringen fra sprogeksperten fra Videbæk og indtale et bidrag på sommansiger.nu
Annonce

RINGKØBING-SKJERN: Når nu de store julefrokoster og familiekomsammener er lagt på hylden i år, skal man jo finde andre ting at hygge sig med i juleferien. Og det kan for eksempel være at give sit bidrag til at sikre, at den vestjyske dialekt bliver gemt og aldrig glemt for eftertiden.

- Jeg vil gerne komme med en opfordring om at sætte Vestjylland på verdenskortet, siger Michael Ejstrup, der - udover at være sprogforsker og redaktør ved Folketinget - også selv mestrer det vestjyske.

Sprogforskeren svarer dog på rigsdansk, da Dagbladet ringer til ham. Men i samme sekund, det går op for ham, at opkaldet kommer fra hans hjemstavn, slår han over.

- Daw, siger han på så udtalt vestjysk, at man ser for sig, at hans københavnske kolleger overrasket snurrer kontorstolen en omgang for at se, hvad der skete.

Annonce

Hør det i fremtiden

Michael Ejstrup er født og opvokset i Videbæk og har altid haft en interesse for sproget, især dialekter, som han blandt andet også har skrevet en phd-afhandling om. Han står nu bag projektet sommansiger.nu. Her indsamler han sprog-prøver fra hele landet fra alle, som har lyst til at deltage. Projektet er støttet af Nordea Fonden.


I Herning har de mange penge og motorveje, så i vest er man monster-misundelige på Herning, og vi taler derfor lidt grimt om dem.

Michael Ejstrup, sprogforsker og initativtager til www.sommansiger.nu


- Hvordan var vores sprog for 60 år siden i Videbæk? Det tror jeg, at jeg husker, men det gør jeg ikke, siger Michael Ejstrup, mens han ihærdigt giver sig i kast med en masse sjove eksempler på videbæksk dialekt.

- Men så tænkte jeg, at det kunne være sjovt om 50 eller 100 år at høre, hvordan talesproget er i dag. Det vil også hjælpe sprogforskningen i fremtiden, forklarer han om det talesprogsbibliotek, han er ved at opbygge.

Annonce

Slemme Herning

Udover, at det i sig selv er spændende at gemme selve lyden af sønderjysk, vestjysk, århusiansk og sydsjællandsk, som det bliver talt i dag, så siger måden, vi taler på, også noget om vores tilhørsforhold. Det er ikke sikkert, at en bager, en sygeplejerske eller en tømrer tænker over det, men sprogforskeren er trænet i at spotte det.

- I Herning taler de lidt århusiansk, synes jeg. Man skal til Videbæk for at høre det vestjyske, siger Michael Ejstrup og tilføjer med et grin og en lille indlagt fornærmelse til Herning, at rigtig århusiansk nok er den grimmeste dialekt, vi har i Danmark.

- Det er fordi, i Herning har de mange penge og motorveje, så i vest er man monster-misundelige på Herning, og vi taler derfor lidt grimt om dem. Men i Skjern taler de også vestjysk, så dem kan vi bedre forholde os til, og så er de lige så missionske som i Videbæk, siger han med latter i stemmen og tilføjer:

- I Ringkøbing er de lidt fine på den, fordi de har været amtsby, så de tror, de er noget, siger Michael Ejstrup.

- Det er de fordomme, vi har – og de passer ikke på ret mange, men de afspejler sig i sproget og fortæller om vores syn på hinanden, forklarer han.

Annonce

Alle kan være med

Der er allerede indsamlet sprog-bidrag fra hele landet på hjemmesiden sommansiger.nu, hvor folk kan indtale lyden af deres egen dialekt og høre andres bidrag. Der er dog endnu ikke synderligt mange indslag fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Vi mangler faktisk bidrag og vil frygtelig gerne have det. Det er jo et stort område, og vi vil gerne have Vestjylland på danmarkskortet, opfordrer Michael Ejstrup.

- Det er ingen betingelse, at man taler vestjysk eller kommer fra den egn, hvor man bor. Alle kan være med. Man skal bruge den stemme og det talesprog, man har, og man kan ikke gøre det forkert. Alle bidrag, selv de københavnske, aarhusianske og herningensiske, er så velkomne. Os, der taler vestjysk, kan jo også have godt af at høre, at der findes andre melodier, siger han med et smil

Og så er det i øvrigt også fuldstændig ligegyldigt, hvad man taler om. Man kan fortælle om sine nye haveplanter, om troldtext-loftet eller sin bil, forklarer sprogforskeren.

Så uanset, om man sidder alene eller er flere samlet hen over julen, kan man jo lige smutte forbi siden og hygge sig med at fortælle om sine gaver, om den aflyste julefrokost, om skoledagen i coronatiden eller om den gang katten kravlede op i træet med hunden i hælene. Og blive en del af fremtidens sprogforskning og talesprogsbibliotek lige her:

https://sommansiger.nu/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Rotte-rekord i 2020: Se, om der var rotter i dit nabolag

Annonce