Annonce
Ringkøbing-Skjern

Vestjysk-formand om vandområde-planer: De er komplet urealistiske

Søren Christensen, formand for Vestjysk, kalder udkastet til vandområdeplaner for 2021-2027 for "helt urealistiske". Foto Johan Gadegaard.
Helt nye, regionale analyser fra SEGES viser, at vandområdeplanerne for 2021-2027 vil ramme mange syd- og vestjyske landbrugsbedrifter hårdt; Søren Christensen, formand for Vestjysk fastslår, at måltallene er sat alt for højt.

RINGKØBING-SKJERN: Formanden for landboforeningen Vestjysk, Søren Christensen, lægger ikke skjul på, at han er rystet over de vandområdeplaner for 2021-2027, der er i høring i denne måned.

- De er helt urealistiske. Selv om vi fjernede al husdyrproduktion, ville vi ikke kunne leve op til vandområdeplanernes krav til kvælstofreduktion, siger han.

Søren Christensen er ikke alene om at kritisere vandområdeplanerne, hvis formål er at reducere kvælstoftilførslerne til Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Vadehavet.

Annonce

SEGES, der er et fagligt videns- og innovationshus, som arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre, har for en række landboforeninger analyseret, hvilke konsekvenser, de foreslåede planer vil have for landbruget i Syd- og Vestjylland. Den samlede pris er ifølge SEGES 465 millioner kroner.

Konsekvenserne for de enkelte landbrug vil være forskellige. Beregningerne viser, at der vil være landbrug, der skal braklægge mere end 50 procent af arealet. Det betyder øgede transportomkostninger, når de skal have afsat deres husdyrgødning.

På liv og død

- Vandområdeplanerne udløser reelt en kamp på liv og død. Et kæmpemæssigt og livsfarligt eksperiment med landbruget, siger formanden for Jysk Landbrug, H. C. Gæmelke.


De er helt urealistiske. Selv om vi fjernede al husdyrproduktion, ville vi ikke kunne leve op til vandområdeplanernes krav til kvælstofreduktion.

Søren Christensen, formand Vestjysk.


Søren Christensen er enig. Faktisk mener han, at de slet ikke levner plads til landbruget.

- Forslaget er helt skævt. Vi kan ikke nå måltallene ved at braklægge. Selv om vi braklagde 100 procent af vores jord, selv om vi fjernede al husdyrproduktion, kunne det ikke lade sig gøre at opfylde de krav, der lægges op til, siger han.

- Konsekvenserne for landbruget og for samfundsøkonomien er kæmpestore; målene er sat alt for voldsomt, alt for højt.

Han opfordrer politikerne til at finde, hvad han kalder "mere realistiske" modeller.

- Det kunne blandt andet handle om i højere grad at tage lavbundsarealer ud af produktion og at etablere vådområder, siger han.

Også H. C. Gæmelke opfordrer politikerne til at handle.

- Jeg håber, disse økonomiske konsekvensberegninger vil vise politikerne alvoren i sagen, siger han.

Annonce

Økonomiske konsekvenser

H. C. Gæmelke er meget kritisk over for det faglige grundlag for kravene om reduktion af kvælstof. Han henviser til, at forskere har vurderet, at modelgrundlaget er behæftet med 86 procents usikkerhed, og at man tager afsæt i en helt forkert baseline.

- Man spørger sig selv, om effekten på vandmiljøet virkelig er proportionel i forhold til de voldsomme udgifter og den produktionsnedgang, landbruget bliver pålagt, siger han.

Målsætningen med vandområdeplanerne - den, der er i høring, er nummer tre i rækken, og er en fortsættelse af tidligere vandplaner - er en landsdækkende reduktion af kvælstofudledningen med 36.700 tons.

Skulle målet nås alene via braklæning, ville det indebære, at én million hektar, svarende til 40 procent af landbrugsarealet i Danmark, skulle lægges brak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hvide Sande

'Hvide Sande' har stadig førstepladsen i danskernes tv-hjerter - og er nu kommet med i eksklusiv klub

Annonce