Ringkøbing

Vestjysk Banks og Landbobankens kundetilfredshed i top 10

Landbobanken scorer ingen højt i en undersøgelse inden for finansverdenen. Arkivfoto.
Mybanker-analyse blandt kunderne viser, at Landbobanken er sprunget højt op på listen efter fusion med Nordjyske Bank. Vestjysk Bank indtager 9. pladsen på listen.

RINGKØBING: Oven i alle de mange gode historier om Landbobanken, der har fyldt medierne i snart lang tid, kommer der så yderligere én:

Mybanker - en virksomhed, der lever af at hjælpe folk med at skifte bank - har i sin årlige bankanalyse fundet frem til, at Ringkjøbing Landbobank har de næst mest tilfredse kunder, kun overgået af Arbejdernes Landsbank og med Middelfart Sparekasse på tredjepladsen, Bank Nordik som nummer fire og Sparekassen Vendsyssel på femtepladsen.

Undersøgelsen er lavet på den måde, at Mybanker spørger kunderne om deres tilfredshed med banken, og for at indgå i analysen, skal mindst 55 kunder have svaret, at de kommer fra den pågældende bank.

For Landbobanken er det et stort spring op på listen, idet den i 2017 var nummer 15 og i 2018 nummer 17.

Forbedringen kan måske hænge sammen med fusionen med Nordjyske Bank, idet denne bank var nummer ét i 2017 og nummer to i 2018.

Flere banker er rykket tættere på toppen i 2019, idet der kun er beskeden otte procentpoint forskel mellem nummer ét og nummer 10 i andelen af tilfredse kunder. I 2018 var forskellen 19 procent.

Arbejdernes Landsbank havde en andel tilfredse kunder på 89 procent, mens Landbobankens andel var på 88 procent.

Mybanker oplyser, at fælles for kunderne i toppen af listen er, at omkring halvdelen af dem har skiftet bank inden for de sidste fem år.

Seks ud af de 10 banker på top 10-listen er Mybanker partnerbanker - det vil sige, at de samarbejder med portalen; Landbobanken er dog ikke partnerbank.

Vestjysk Bank er nummer ni på kundetilfredsheds-listen.

0/0
Annonce
112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Ildsjælen Frederikke nyder gymnastik og fællesskab: - Når jeg cykler forbi skolerne, vinker børnene til mig

112

Knivstikkeri i Ådum: Fuld mand stak sin kammerat

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

112

Udrykning i nat til genbrugsplads: Småt brændbart futtede af

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce