Annonce
Vestjylland

Vestjysk Bank forventer at tjene 50 millioner kroner ekstra

Administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen kan glæde sig over, at forventningerne til regnskabet for 2019 igen er opjusteret på grund af høj aktivitet, når det gælder konvertering af boliglån. Foto: Morten Stricker
På grund af mange konverteringer af boliglån og markant forbedrede forhold for griseproduktion opjusterer Vestjysk Bank forventningerne fra et årsresultat på 360–410 millioner kroner til intervallet 420–460 millioner kroner.

Holstebro/Lemvig: Alt tyder på, at 2019 bliver det bedste år i meget lang tid for Vestjysk Bank.

Administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen har ikke lagt skjul på, at det først var i foråret 2019, at Vestjysk Bank efter 11 år kom ud af finanskrisen, der ramte meget tungt i efteråret 2008.

- Det var først i starten af april, at vi endelig efter 11 år kom ud ud af finanskrisen. Det skete, da vi kom fri af restriktionerne fra EU. Det havde enorm betydning internt i banken. Nu kunne vi igen selv bestemme, siger Jan Ulsø Madsen.

Flere gange i løbet af 2019 er det også gået den rigtige vej for banken. Ikke mindst landbruget og i særdeleshed svineproducenterne oplever langt bedre tider. Vestjysk Bank har i den grad haft ondt i økonomien på grund af landmændenes dybe krise.

Fremgangen for landbruget og et generelt højere aktivitetsniveau gør, at Vestjysk Bank igen opskruer forventningerne til 2019-regnskabet. Det skyldes primært et højt antal boligkonverteringer.

- Endvidere forventer banken faldende nedskrivninger, hovedsageligt forårsaget af fortsat meget gunstige afregningspriser inden for griseproduktion. Banken opjusterer derfor forventningerne til resultatet efter skat for 2019 fra intervallet 360–410 millioner kroner til intervallet 420–460 millioner kroner, skriver banken i en fondsbørsmeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce