Annonce
Erhverv

Ringkøbing-virksomhed overtager samarbejdspartner efter flot regnskab

Vestjyllands Andel overtager aktiemajoriteten i Adival. Fra venstre Ole Christensen, Adivals stifter, direktør Søren Christensen og direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch. Foto VA.
Tæt samarbejde mellem grovvarevirksomheder ender nu med, at Ringkøbing-virksomheden køber 75 procent af aktiemajoriteten i Adival.

RINGKØBING: I sidste uge præsenterede Vestjyllands Andel endnu et flot regnskab. Tirsdag meddelte Vestjyllands Andel og grovvarevirksomheden Adival i Billund så, at VA overtager 75 procent af Adivals aktiemajoritet.

Adival, der beskæftiger sig med genanvendelse af spildprodukter fra fødevareindustrien til foderbrug, er et velkendt navn i den danske grovvarebranche, og Vestjyllands Andel er blandt dens samarbejdspartnere. Nu er samarbejdet så udvidet til noget mere - nemlig en egentlig overtagelse.

- VI og Adival har gennem mange år haft et nært samarbejde i forhold til udviklingen af Adivals produktportefølje. Derfor er det en stor glæde, at det er lykkedes os at blive enige om en overtagelse af aktiemajoriteten, siger Steen Bitsch, direktør i Vestjyllands Andel.

VA ser et stort udviklingspotentiale i Adival, understreger Steen Bitsch.

- I særdeleshed i forbindelse med bæredygtigheds-dagsordenen. Anvendelse af sidestrømme og restprodukter fra fødevareindustrien bliver i stigende grad sat i direkte forbindelse med license to produce ("med ret til at producere", red.) i landbrugssektoren. Derfor ser vi det som et vigtigt strategisk skridt for VA og i fuld overensstemmelse med vores bæredygtigheds-strategi.

Annonce

Et godt match

Driftsdirektør i VA, Svend Kvorning Ehmsen, er enig. Han fremhæver, at de to virksomheder er "et godt match".

- I alle aspekter passer Adival rigtig godt til Vestjyllands Andel og vores øgede fokus på den grønne omstilling. Klima er højt på dagsordenen, og vi står ved nogle skilleveje. Landbruget og fødevaresektoren er i en omstillingsfase, hvor vi i fællesskab kigger ind i en mere klimavenlig produktion. Vi ser meget frem til at være med til at udvikle virksomheden yderligere i samarbejde med direktør Søren Christensen og den dygtige medarbejderstab i Billund, siger han.

Søren Christensen er godt tilfreds med aftalen - og ikke mindst, at de 15 medarbejdere i Billund fortsætter som hidtil: "fremadrettet dog i en endnu stærkere udgave".

- Vi ser store muligheder for et samarbejde med VA inden for cirkulær bioøkonomi (forbedret ressourceudnyttelse og mere bæredygtig produktion, red.), siger han.

- Sammen kan vi begyndte at tænke i bredere produktporteføljer og nytænke anvendelsen af flere restprodukter, som ikke bliver udnyttet i dag. Så der er ingen tvivl om, at det er en styrkelse af vores forretning, fastslår Søren Christensen.

Virksomhed i vækst

Adival er en virksomhed i vækst.

- Det er virkelig gået stærkt for os det seneste år, hvor vi er vokset markant i volumen. Blandt andet fordi der er kommet større fokus på genanvendelighed. Vi har en ambition om at være den førende virksomhed inden for restprodukter, og med en stor spiller som Vestjyllands Andel ved vores side, har vi mulighed for at sætte endnu mere turbo på virksomheden, siger Søren Christensen.

Manden, der for 40 år siden grundlagde Adival, Ole Christensen, er også glad.

- Vi har altid haft et fantastisk samarbejde med Vestjyllands Andel, så jeg er glad for, at det lige præcis er dem, der skal være med til at videreudvikle Adival. Det er jo ikke af nød, vi sælger, men fordi vi ser muligheder for at få nogle endnu større muskler ind i virksomheden. Vi er et hestehoved foran i mange henseender, og det hestehoved vil vi gerne gøre endnu større, siger Ole Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce