Annonce
Ringkøbing-Skjern

Vestjyllands Andel advarer: En 2+1-vej er ikke nok - vi foretrækker en ny motortrafikvej

25 lastbiler fra Vestjyllands Andel kører ud fra fabrikkerne i Ringkøbing, Hee og Borris - og henter grovvarer på havnen i Hvide Sande. Det gør de i gennemsnit 2,5 gange om dagen. Arkivfoto: VA
Vestjyllands Andel mener ikke, at en 2+1-vej er en optimal løsning på de trafikale udfordringer i Ringkøbing-Skjern i fremtiden. Direktøren og formanden mener derfor begge, at det er nødvendigt at få undersøgt alternative muligheder.

Ringkøbing-Skjern: Både politikere og erhvervslivet i Ringkøbing-Skjern havde armene helt oppe over hovedet, da der for et år siden blev sat 18 millioner kroner af i finansloven til en forundersøgelse af den 2+1-vej, der har stået øverst på ønskesedlen i årevis.

Helt så begejstret var man ikke hos Vestjyllands Andel. Grovvareselskabet mener nemlig ikke, at en tresporet vej mellem Ringkøbing og Herning vil være en tidssvarende løsning, hvis eller når den en gang bliver til noget.

- Det bliver for det første en udfordring at gennemføre en 2+1-vej, fordi den går gennem flere byer og landsbyer. Vejarbejdet vil tage flere år og vil lamme trafikken i en periode på to-tre år - noget vi bestemt ikke har brug for. Desuden tror jeg ikke på, at en tresporet vej er nok til at klare de trafikmængder, som fremtiden byder på med Lalandia, Naturkraft og lastvognstrafikken, siger direktør i Vestjyllands Andel Steen Bitsch.

Han bliver bakket op af sin bestyrelsesformand Leif Haubjerg.

- Vi mener, at man som minimum bør undersøge muligheden for at bygge en helt ny motortrafikvej, som også giver optimale betingelser for Arla og Vestas i Lem, siger han.

Annonce

Noget mudder

Der har ellers været fælles fodslag mellem de politikere og erhvervslivet, som med én stemme har argumenteret for 2+1-vejen. Det lykkedes så godt, at den forrige regeringen satte årstal på vejbyggeriet i en smalt infrastrukturaftale. Den socialdemokratiske regering ønsker imidlertid en bred aftale om fremtidens infrastruktur. Den skal ifølge transportministeren først forhandles hjem i løbet af foråret.

Vestjyllands Andels bekymring for, at en 2+1-vej slet ikke vil være god nok til at afvikle trafikken, er ikke ny. Steen Bitsch har som medlem af den kommunalt nedsatte styregruppe, hvor man netop arbejder målrettet for mere vestjysk asfalt, flere gange nævnt sin skepsis.

Hvorfor har ingen bidt på dine argumenter?

- Jeg tror, det handler om, at man ikke har ønsket at sadle om. Gennem flere år har det klare ønske været at få bygget en 2+1-vej. Nu er de første penge sat af. Det vil blive mudret, hvis man går ud og vil have noget helt andet. Og så risikerer man slet ikke at få noget, siger Steen Bitsch.

Men er det ikke en pointe, du kan forstå?

- Jo, men det hjælper jo ikke ret meget, hvis vi ender med at få en vejstrækning, som slet ikke er tilstrækkelig. Vi har i dag 25 lastbiler, som i snit kører gennem kommunen to en halv gang om dagen - og som vil blive ved med det. Vi tror ikke på, at en 2+1-vej vil løse udfordringerne, og det synes vi, at vi skal sige højt, siger Steen Bitsch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];