Sommerland

Vestjylland er vindmølleland, men lokalt vindmøllemuseum lever stille: Det er en smal interesse

Vindmøllen med de gule brædder er syv meter i diameter. Da møllen fungerede, var vindrose-møllene her en hel cirkel. Vinklen på gule brædder kunne justeres efter vinden for at få mest muligt ud af naturkræfterne. Foto: Mads Dalegaard
Midt i Vestas’ hjerteland kan du blive klogere på, hvordan Danmark og især Vestjylland blev vindmøllernes hovedland.

LEM: Man finder næppe nogen dansk by, som er mere gennemsyret af vindmøller end Lem. Og her - mellem Ringkøbing og Skjern og mellem vindmøllekonvojer og sikkerhedshjelme - finder man så også det lokale vindmøllemuseum, Danmarks Vindkrafthistoriske Samling.

Det er sådan et museum, som kun har åbent et par timer en dag om ugen, og hvor man kan ringe i forvejen for at lave en aftale på en anden dag eller bare for at finde hen til museet.

Vindmøllesamlingen ligger i præcis den samme lille hal, hvor Vestas finpudsede prototyper til vindmøllegigantens første møller for 40 år siden. Stedet er omgivet af nutidens produktionshaller. Alligevel vrimler det ikke ind med gæster sådan en onsdag.

Så hvis man er på udkig efter en overset attraktion i Vestjylland, er vindmøllesamlingen det rigtige sted at rette blikket, mener museets vindmølleentusiaster, 81-årige Benny Christensen og 78-årige Kurt Ganer-Tolsøe.

- Vi bliver nødt til at indrømme over for os selv, at selvom vi selv synes, at det er drønspændende, så er det en smal interesse, siger Kurt Ganer-Tolsøe.

Danmarks Vindkrafthistoriske Samling

  • Adresse: Smed Hansensvej 11, 6940 Lem. Parker ved skiltet, der siger Smed Hansensvej 13. Herfra kan du se en sort pavillon med et 20 km/t-skilt. Her ligger samlingen.
  • Gratis adgang.
  • Åbningstider: Åbent hver onsdag til og med 16. august. Åbent fra klokken 13.30 og et par timer frem.
  • Hovedattraktioner: Originale mølledele og møllevinger fra historie danske vindmøller.

Myldrede med møller i 1800-tallet

Museet rummer ellers meget historie, som ville kunne gøre de fleste vestjyder klogere på, hvorfor Vestjylland blev Vestas-land. For når man vandrer rundt i den tidligere produktionshal, bliver man hurtigt klar over, at det ikke var et lykketræf, da producenten af landbrugsmaskiner Vestas blev til en vindmøllegigant. For da Vestas fik vind i vingerne i 1979, havde Danmark i mere end 100 år været præget af vindmøller.

Bønderne byggede nemlig møller i stor stil op gennem den sidste halvdel af 1800-tallet. Før 1852 var det kun statsautoriserede møllere, som måtte kværne landmændenes korn, men frem mod 1862 blev møllerne givet fri, så bønderne selv kunne have møller ved egen gård. I 1907 brugte landbruget 4600 vindmøller.

Så allerede for mere end 100 år siden, var Danmark og Vestjylland et vindmølleland, for i Vestjylland var møllerne mere udbredt i resten af landet. Møllerne kunne også bruges til at dræne vådområder og til at drive savværker.

Kurt renoverede museets krigstidsmølle

Under Anden Verdenskrig kunne møllerne pludselig også bruges til at lave el, nu hvor kul og andre sorte energikilder skulle bruges til krigsindustrien.

Faktisk tog det kun et år, fra at de første streger til en fem ton tung mølle blev sat, til møllen kom i drift; det skete vel at mærke i en computerløs tid. Kurt Ganer-Tolsøe er da også imponeret af, at det overhovedet lykkedes at få hejst de fem tons op på et betontårn, selvom man tog det bid for bid.

- Hvordan hulen man fik sådan noget møvet op på et tårn dengang, ved jeg ikke, siger Kurt Ganer-Tolsøe.

Og Kurt Ganer-Tolsøe må vide, hvad han taler om. Han har i hvert fald et indgående kendskab til møllen, for han har selv restaureret krigtidsmøllen. Da møllehovedet blev en del af samlingen på museet i Lem, var den ræverød af rust.

Derfor satte Kurt Ganer-Tolsøe en grovsliber på boremaskinen og gik i gang med knokkelarbejdet.

- Jeg vil ikke sige, det kostede en boremaskine, men det gik ud over den i hvert fald, siger Kurt Ganer-Tolsøe med et skævt smil.

Hos Danmarks Vindkrafthistoriske Samling er de nyeste møller fra starten af 1980'erne. Derfor vil man se i samlingen, at møllerne er bygget til, at vingerne ikke kunne holde sig selv, men havde brug for afstivning, som man ser her. Foto: Mads Dalegaard

Oliekrisen gav vind i vingerne

Ligesom med krigstidens energimangel skabte oliekrisen i 1973 behov for nye energikilder. I skyggen af de bilfrie søndage kiggede danske Ole Opfindere og smede på de danske gårdmøller og krigsmøllerne. De hentede inspiration.

- Hvis ikke vi havde haft alle de gamle vindmøller, man kan se i samlingen, tror jeg ikke, vi i dag havde haft vindmøller i Danmark på samme måde. Så havde vi gjort, som man forsøgte i Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien og USA; man gik og eksperimenterede, men det blev aldrig rigtig til noget. Man troede på nogle kæmpestore møller og lavede nogle projekter i Tyskland, men møllen kom aldrig til at køre, siger Benny Christensen.

1970’erne blev eksperimenternes tid i Danmark; vingerne blev først lavet af krydsfiner, så med limtræ og sågar også som sejl. Men til sidst stod vindens vinder klar. Vinger skulle være af glasfiber. Og der skulle være tre vinger på en mølle.

Det var den opskrift, Vestas overtog fra Herborg-smeden Karl Erik Jørgensen i slutningen af 1970’erne. I 1979 og 1980 forfinede Vestas møllen med de tre glasfibervinger. 40 år senere står Vestjylland som hjerteland for en grøn milliardindustri.

Mange af møllerne på museet er bygget efter den samme opskrift:- Forrest sidder et nav til at sætte vinger på, så følger en bremse, nogle gear og en eller to generatorer bagerst, fortæller Kurt Ganer-Tolsøe. Foto: Mads Dalegaard
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Portræt

Flemming Schantz: Først da jeg gik konkurs og mistede alt, lærte jeg at drive forretning

Kultur

Ny udstilling og nye bøger: Kunsten sætter tanker i værk

112

Hærværk: Bil fik skåret dæk op og blev sprayet med hvid maling

Udland For abonnenter

Britisk ambassadør: Stor­britannien forlader EU 31. oktober - aftale eller ej

Læserbrev

Teatret OM: Kulturkraft med hjerne og hjerte

Læserbrev: Det er på alle måder en gave til ”Naturens Rige”, at Teatret OM er kommunens egnsteater. Det kan vi være særdeles stolte af og taknemmelige for. Teatrets virke er lokal, national og international kulturkraft med både hjerne og hjerte. I min optik er det præcis de mentale vitaminer, som både kultur og natur i Ringkøbing-Skjern Kommune kan bruge som grobund for kunstens utallige muligheder. Kort og godt mentalhygiejne til folket af højeste karat. Teatret OM har nu i en uge vist sit værd i forbindelse med markeringen af teatrets 30 års jubilæum. Temaet for ugen har været ”UR-NAT 2019”. Ganske genialt er der byttet lidt rundt på bogstaverne i NATUR! Med et overflødighedshorn af højdepunkter rundt i kommunen, har der blandt andet været parader, gadeteater, gøgl, musik, koncerter og stylte artisteri i verdensklasse. Da der fredag eftermiddag var ”kulturflod” fra torvet i Ringkøbing til havnen, var der tæt på 1000, der fik et vitamintilskud af oplevelser, som man kan leve længe på. Kulturchef Per Høgh gav teatret og flodbølgen en række rosende ord med på vejen. Herlig uhøjtidelig var han i sin tale på torvet. Dette gjaldt også formanden for kultur- og fritidsudvalget, Erik Viborg, da han i tirsdags i Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk, stod bag den officielle åbning af ”UR-NAT 2019”. Med ham ved roret for dette udvalg er der bestemt masser af håb for kulturens trivsel i kommunen. I sin tale var Viborg ikke en søvndyssende politiker, men et ærligt og autentisk menneske, der brænder for den livsglæde, Teatret OM står for. Et egnsteater som ledes af et team af stærke og stolte kvinder, som faktisk ikke findes lige i ”Naturens Rige”!

Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Ringkøbing-Skjern

K-formand har haft samtaler med nye kandidater

Annonce