Annonce
Læserbrev

Vesterhav Syd og Nord møllerne - har du en holdning?

Læserbrev: Det blev for et par uger siden meddelt, at Vattenfall ændrer placeringen af Vesterhav Syd møllerne, til at være længst ude i koncessionsområdet 4-10 km fra kysten. Vattenfall begrundede det med, at projektet er 3 år forsinket, og beklagede sig samtidigt over det koster dem et trecifret milliontab. Uden at fortælle om det er 100 eller 999 millioner?! Nok reelt ikke engang 100 ...

Vattenfall oplyste nemlig på et møde i Søndervig d. 1/3-18, at det drejede sig om småpenge at flytte møllerne, men at de ikke kunne gøre det grundet tidsplanen. Dengang ville de ikke offentliggøre økonomien. Og den fremlagte tidsplan måtte vi heller ikke offentliggøre. Altså var projektet omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Men det forstår vi jo nu, hvor den største omkostning anføres som spildte havbundsundersøgelser.

For Vattenfalls tab skyldes hovedsageligt, at de kan skrotte deres havbundsundersøgelser, som de gik igang med før de havde en igangsætningstilladelse. Ligesom hvis du var gået igang med at bygge hus inden byggetilladelsen, og blev pålagt en anden placering. Noget, der alene skyldes, at Vattenfall ikke fulgte anbefalingerne i VVM-redegørelsen.

Og husk lige, at Staten giver Vattenfall et tilskud på 3 milliarder til møllerne i Vesterhavet. Det på trods af faldende priser for havmøllestrøm, og at vore nabolande ikke længere yder tilskud. Så Vattenfall lige nu er i gang med at opføre en havmøllepark mere end 20 km til havs i Holland helt uden tilskud. Så der er ingen grund til at ynke den svenske energikoncern. Men forsinkes den grønne omstilling så ikke efter udskydelsen af Vesterhavsmøllerne? Nej stort set ikke. For Vattenfall påbegynder blot opførelsen af møllerne på Kriegers Flak tidligere. De blev jo bestilt sammen med Vesterhavsmøllerne, men til efterfølgende opstilling, og sættes nu i drift tidligere end planlagt. Det betyder, at vi her på Vestkysten får lejlighed til at ændre på projekterne.

Og den ændring kan du nu få direkte indflydelse på!

Har du en holdning til, hvor langt ud - og hvorfor - Vesterhav Syd møllerne skal flyttes, og om de skal placeres samlet i 3 eller 2 rækker, eller i én lang række langs kysten, opfordres du helt klart til, at indgive dit høringssvar. Du kan gøre det både som privatperson, forening, eller virksomhed. Du kan også henvende dig til foreninger og organisationer med opfordring til, at de indgiver deres indsigelse og bemærkninger. For jo flere, vi ytrer os, jo større sandsynlighed er der jo for, at vi bliver hørt som befolkning. Det gælder, uanset om vi har en udsigt, der bliver spoleret, eller om vi “bare” kommer i området for at færdes i klitterne og på stranden.

Så har du en holdning om Vesterhav Syd og Nord møllernes placering, bør du tilkendegive din holdning og begrundelse med et høringssvar. Du kan ikke forlade dig på, at jeg eller andre naturelskere gør arbejdet, uanset hvor gode argumenter vi har på hånden. Så kom frem i vinden, og bidrag med din tilkendegivelse ved høringen!

Du kan gøre det på mailen ens@ens.dk eller i brev til Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København K og mærk dit indlæg med overskriften “Høringssvar til Vesterhav Syd” og journalnummeret 2019-89438 (vil du kommentere på Vesterhav Nord er det med journalnummeret 2019-89439 og mærket “Høringssvar til Vesterhav Nord”).

På forhånd tak for din støtte, nu hvor både du og jeg, samt mange andre har muligheden indtil den 16. august. Men gør det hellere i dag, end i morgen!

Annonce
Havmølleparken DanTysk vest for øen Sild. Foto: Jens Bollerup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce