Annonce
Debat

Vesterhav Syd: Lad tvivlen komme os til gode

Læserbrev: Den 17. december 2018 kom meddelelsen fra Energiklagenævnet om, at de ophæver Vattenfalls tilladelse af 22. december 2016 fra Energistyrelsen til at etablere den kystnære havvindmøllepark Vesterhav Syd ud for Holmsland Klittange. Ophævelsen gælder for den del der vedrører VVM-redegørelsen, altså den vedvarende virkning på miljøet. Det er selvfølgelig fint, at man går i gang med at lave et tillæg til den nuværende VVM-redegørelse, som skal omfatte det konkrete projekt og så bruge 1 - 2 år på dette indbefattet høringsfase og klager m. m.

Men er det ikke skønne spildte kræfter, hvis man lytter til, hvad Energiministeren meldte ud sidst i september 2018 om, at det kunne komme på tale at etablere en stor havvindmøllepark ud for den jyske vestkyst i området fra Lyngvig Fyr og op til nord for Thorsminde. For hvorfor ikke slå Vesterhav Syd sammen med det man i notatet om "Fremtidens Havvindmølle placeringer - 2025" fra april 2007", kalder "Ringkøbing Fjord havvindmøllepark" 18 til 24 km fra kysten. For at have først Vesterhav Syd over 15 km startende syd for Lyngvig fyr og op til nord for Søndervig 4,2 - 10 km ude i havet og derefter Ringkøbing Fjord startende ud for fyret og op til nord for Thorsminde, en strækning på ca. 40 km 18 - 24 km ude i havet, for så lidt længere oppe at have Vesterhav Nord igen kun 5 -10 km fra land. M.a.o., det kan blive et festligt syn med synlige havmøller eller glimtende lys over en strækning fra syd til nord på 60 - 70 km i forskellig afstand fra kysten ud for noget af Danmarks mest særprægede og sjældne natur.

Til I partiledere, som sidder med bolden - Mette Frederiksen (S), Morten Østergård (Rad.), Pia Olsen Dyhr (SF) og Søren Pape Poulsen (C) - kom nu Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) til hjælp med at få Vesterhav Syd flyttet ud. Lyt dog til hvad landskabsarkitekterne skrev i deres høringssvar til VVM - redegørelsen, nemlig at Vesterhav syd burde droppes. Påvirkningen vil være massiv over en 15 km lang kyststrækning. Den oplevelsesmæssige værdi af klitlandskab, kystlinie og horisont vil forringes betragteligt og satsningen på naturturisme vil blive påvirket i en sådan grad, at der er fare for en yderligere marginalisering af vestkysten. Landskabsudvalget under Akademirådet er ikke blidere i deres ordvalg.

Her gentager jeg lige, hvad de fire partiledere sagde, efter at de med deres stemmer d. 21. nov. 2016 havde stemt for at Vesterhav Syd og Nord skulle etableres sammen med forliget om udfasningen af PSO-en:

Mette Frederiksen: "Nu får vi de kystnære havvindmøller, som vil give masser af arbejdspladser rundt om i Danmark".

Morten Østergaard: "Vi bevarer og fremmer den grønne omstilling med de kystnære havvindmøller".

Pia Olsen Dyhr: "Hvis vi ikke havde fået de dem, var det blevet over mit lig".

Søren Pape Poulsen: "De kystnære havvindmøller var et kardinalpunkt for os, også selv om bundskatten bliver hævet noget".

Fakta er, når man tager de fire partilederes ord under et, at de kystnære Havvindmøller ikke giver mange danske arbejdspladser, måske endda langt færre, når turismen medregnes. Den grønne omstilling vil være den samme om møllerne står 4 - 10 km ude eller 20 eller flere km ude. Ingen er imod møller, bare de placeres hensigtsmæssigt, hvilket der ikke er lagt op til pt. Men, hvis de ovenfor nævnte partiledere ville tage ved lære af fakta, har de nu muligheden for at tænke sig om og rette op på dette vildskud med kystnære havvindmøller.

Til energiordfører Tomas Danielsen (V), hvis man gerne vil gøre noget i en sag, så starter men ikke med at være opgivende, men tager sagen som en udfordring og går i gang. Som formand for Folketingets Energiudvalg har du/man jo mange kontaktmuligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pinkode-lurer stjal 13.000 kroner

Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce