Annonce
Læserbrev

Vesterhav Syd: Hvorfor denne hast med kabelnedlægning?

Hvorfor ikke vente to-tre år med den nu påtænkte linjeføring? De røde rør kan let oplagres og vente.

Læserbrev: Søndag 28. juli. Klokken er 13.15, og jeg er søgt indendørs i sommerhuset. For lige med et styrtede tordenregnen ned, nærmest skybrud. Udenfor på stien til havet løber feriegæsterne forpjuskede og våde mod deres sommerferiehus. Men lige her i regnvejret er der noget som får mig til tasterne, nemlig dette: I morgen, mandag, går svejsningen af de røde rør til onshore kabelforbindelsen til den i tre år udsatte Vesterhav Syd i gang.

Men er det ikke et molboarbejde? Hvorfor sådan en hast? Hvorfor ikke vente to-tre år med den nu påtænkte linjeføring? De røde rør kan let oplagres og vente. For det kunne jo tænkes, at Energiministeren, Regeringen og et samlet Folketing kom til fornuft og indså, at det er en forkert linjeføring, man er i gang med. Måske skal rør med kabler jordlægges et helt andet sted. For vi må jo antage, at endnu en stor Havvindmøllepark, hvis ikke to, skal placeres syd for ”Thor” 25 kilometer fra land. Og sammen med vedtagelsen af denne eller disse havvindmølleparker aflyses de små kystnære havvindmølleparker Vesterhav Syd og – Nord. Det ville give mening og give mere plads til fiskerne i området fra kysten til 25 kilometer ud på havet.

Vattenfall har før været nødt til at komme til ”truget”. For eksempel lød det fra Vattenfall 1. marts 2018, at møllerne kan ikke flyttes. De forstår godt lokale beboeres og sommerhusejeres frustration. Men en ændring inden for det tildelte område kan ikke lade sig gøre, punktum færdig. Men 20. december meddeler Energiklagenævnet, at de tilbageviser VVM-redegørelsen med krav om et tillæg især med hensyn til miljødelen. Senere kommer så meddelelsen om udsættelsen af projekterne Vesterhav Syd og – Nord i tre år.

1. juli 2019 meddeler Vattenfalls landechef Michael Simmelsgaard, at man har lyttet til lokalbefolkningens kritik og nu vil placere møllerne længst ude i det tildelte område. Men set fra min side, så har Vattenfall aldrig villet lytte til lokalbefolkningens eller sommerhusejernes kritik. Når der har skullet ske ændringer i forhold til den plan, Vattenfall fremlagde i august 2016 med hensyn til placering, hvor Energistyrelsen tilsyneladende har nikket ja, så har det aldrig været på grund af kritik fra lokale eller sommerhusejere. Nej kun Energiklagenævnets tilbagevisning af VVM-redegørelsen har kunnet rokke Vattenfall, og ingen andre.

Vi har kun været irriterende kustoder med vores indlæg i debatten, som kun vil bevare alt som det er. Ja, når det gælder en sjælden rå natur, hvorfra der er et fantastisk frit udsyn helt ud til horisonten.

Vattenfall har i denne sag aldrig levet op til deres egen målsætning om at lytte til de berørte.

Annonce
Hvorfor ikke vente to-tre år med den nu påtænkte linjeføring? De røde rør kan let oplagres og vente, mener læserbrevsskribenten. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Danske Handicaporganisationer tager kraftigt afstand fra resultatløn

I de seneste dage har vi kunnet læse om et resultatlønsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sagen er startet med en artikel om det samme emne i Altinget, hvor der er omtalt 24 kommuner, som sammen med et konsulentfirma har indledt nogle processer, hvor konsulentfirmaet eftersøger muligheder for ændringer i fagområderne. Firmaet bliver enten aflønnet med en konkret timesats eller en procentdel af en given gevinst for kommunen. Det er denne sidste aflønningsform, som er under kritik. Og det er den, som blandt andet Ringkøbing-Skjern Kommune har benyttet. Der er intet i vejen med, at kommunen arbejder med at gøre tingene bedre og billigere. Det er et fornuftigt og måske også hensigtsmæssigt synspunkt afhængigt af, hvilke fagområder der arbejdes med. Men præstationsaflønning (resultatløn) er ikke i orden. Navnlig ikke, når der arbejdes med fagområder, der arbejder med vore aller svageste medborgere. Denne aflønningsform vil nemt inspirere konsulentfirmaet til at gå efter gevinsten og dermed presse kommunen til at bevæge sig på kanten af lovgivningen og rimeligheden. Ringkøbing-Skjern Kommune hævder, at det ville firmaet aldrig kunne finde på! Hvor ved kommunen det fra? Hvordan har det i øvrigt været muligt at forelægge 25 konkrete sager for konsulenterne uden at komme i konflikt med persondataforordningen? Og er borgerne hørt, og har de givet samtykke? Social- og Sundhedsudvalget har nu også afvist denne aflønningsform. Man kan undres over, at politikerne og topledelsen i kommunens administration slet ikke kendte til aftalen forinden. Nogen, udover fagchefen, må have kendt til aftalen. Er der i øvrigt andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har ”købt” ideen? Danske Handicaporganisationer (DH) i Ringkøbing-Skjern vil kraftigt tilslutte sig afvisningen af resultatløn i forhold til vore svageste borgere. Om cirka to år er der igen byrådsvalg. Til den tid er det vigtigt at det anbefales, at der ikke stemmes på politikere, der ikke står bag afvisningen. DH vil forfølge ordentlighed også i sådanne sager.

Annonce