Annonce
Ringkøbing-Skjern

Vesterhav Syd-høring giver ny politisk uenighed

Borgmester Hans Østergaard (V) fik ikke total opbakning til høringssvar om Vesterhav Syd-møllerne. Men et flertal i økonomiudvalget bakkede op. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Det lykkedes ikke for borgmester Hans Østergaard (V) at få enstemmig opbakning til ordlyden i det kommunale Vesterhav Syd-høringssvar til Energistyrelsen. Det betyder flere høringssvar fra Ringkøbing-Skjern.

Ringkøbing-Skjern: Sagen om de kystnære Vesterhav Syd-møller deler endnu en gang vandene blandt politikerne.

På økonomiudvalget stemte Niels Rasmussen (SF) og Jesper Lærke (Fjordlisten) begge imod det høringssvar, der nu bliver sendt til Energistyrelsen i forbindelse med det omstridte mølleprojekt mellem Søndervig og Hvide Sande.

Dermed fik borgmesteren ikke den totale opbakning, han havde håbet på.

- Der er tale om en lidt speciel høring, og vi er tidligt i processen. Et flertal i økonomiudvalget bakker efter en mindre justering op om mit forslag, hvor vi i korte træk opfordrer til, at møllerne bliver placeret så langt ude som muligt og i et letopfatteligt mønster, siger borgmester Hans Østergaard (V).

Helt konkret betyder det, at Ringkøbing-Skjerns officielle høringssvar opfordrer til, at møllerne bliver placeret 10 kilometer fra kysten, som Vattenfall også i sit nye forslag har lagt op til. Til gengæld rummer høringssvaret ikke et bud på, hvad et letopfatteligt mønster for møllerne helt konkret betyder.

Høringssvaret er ikke vidtgående nok for hverken Niels Rasmussen eller Jesper Lærke, som begge ønsker at bruge høringsmuligheden til at fortælle, hvor de allerhelst så møllerne placeret.

- Vi skal udnytte den åbning, som en ny VVM-redegørelse giver. Jeg vil ikke på forhånd acceptere en afgrænsning på 10 kilometer fra kysten, hvorfor ikke 20 kilometer eller ude hvor de kommende havmølleparker kommer til at ligge, siger Niels Rasmussen.

Fjordlistens Jesper Lærke er enig.

- Når vi som lokale politikere bliver spurgt, hvor vi foretrækker, at møllerne skal stå, så skal vi ikke på forhånd udelukke, at de kan komme længere ud end de 10 kilometer. Jeg har lyttet meget til den folkelige modstand, der er imod projektet, og det har gjort indtryk. Det kan godt være, at det er naivt at tro, at møllerne kan flyttes endnu længere ud, men projektet er jo ikke i mål endnu, siger han.

Heller ikke Niels Rasmussen mener, at løbet er kørt for møllernes placering.

- Tidligere var signalet, at møllerne overhovedet ikke kunne flyttes. Men det viste sig at være muligt alligevel. Nu har vi en ny regering, og hvem siger, at der ikke kan komme nye signaler, siger SF'eren.

Hans Østergaard mener personligt, at det vil være urealistisk at foreslå, at møllerne skal stå uden for det afgrænsede projektområde, der ligger fire-ti kilometer fra kysten, ligesom han understreger, at der på et senere tidspunkt bliver mulighed for at forholde sig til den mere konkrete placering af møllerne.

Både Fjordlisten og SF'eren vil nu sende deres egne høringssvar til Energistyrelsen. Hvordan de præcist bliver formuleret, er endnu uvist. Sikkert er det, at styrelsen allerede har modtaget flere henvendelser fra det vestjyske. Blandt andet med opfordringen til at samle møllerne ud for Hvide Sande. En model Niels Rasmussen også hælder imod.

Sidste frist for at indsende høringssvar er 16. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce